Godmorgen og velkommen til denne tirsdags nyhedsoverblik.
Vi kommer ikke uden om de nye coronarestriktioner, regeringen præsenterede mandag, og som vil gælde allerede fra i morgen for de 38 af landets kommuner, som oplever den højeste smittestigning.
For det viser sig, at det ikke alene er de erhverv, som er tvangslukkede, der kommer til at mærke de benhårde konsekvenser af regeringens restriktioner. En masse andre erhverv i blandt andet hovedstadsområdet står til at blive hårdt ramt.
Og i Kristeligt Dagblad vurderer eksperter, at de nye restriktioner er kommet på baggrund af, at danskernes tillid til coronarestriktionerne er dalende, hvorfor det er nødvendigt med strengere midler for at dæmme op for smittespredningen.
Vi kommer heller ikke uden om minkskandalen, der endnu en gang har ramt forsiden af en dansk avis. I dagens Politiken kan man nemlig læse, at en topembedsmand bag loven om aflivning af mink forsikrer, at der rent faktisk var lovhjemmel til den ordre.
Men inden vi går videre til dagens historier, skal vi lige forbi de seneste coronatal. De ser således ud på nuværende tidspunkt:
Bekræftede smittede i Danmark: 90.603 (1.745 nye smittede tirsdag)
Antal indlagte: 302
Antal indlagte på intensiv: 42 (26 i respirator)
Antal bekræftede døde i Danmark: 885 (+7)
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 67.564.565
Antal dødsfald på verdensplan: 1.544.148
Du kan studere de danske tal her – de globale tal kan du finde her.
Og nu skal vi dykke ned i dagens historier.
Topembedsmand bag minkordre: Der var lovhjemmel til aflivning
I ugevis har minkskandalen ryddet dagsordenen, hvor særligt ét fejltrin fra regeringens side har trukket overskrifter. Nemlig det faktum, at der ikke var lovhjemmel bag ordren om at kræve alle mink aflivet.
Men den påstand er ikke rigtig, hvis man spørger Tage Siboni, der er tidligere topembedsmand i både Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen. Det skriver Politiken.
Tage Siboni mener, at regeringens embedsmænd har fejltolket lov om hold af dyr, som Siboni var med til at udfærdige.
»Når lovgrundlaget er der, og den videnskabelige rådgivning tilsiger det, er der ikke alene en ret for regeringen til at handle, men faktisk en pligt,« siger han til Politiken.
I loven står der, at fødevareministeren har ret til at beslutte, at der i tilfælde af udbrud eller mistanke om udbrud af smitsomme sygdomme skal ske »aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted«.
I loven er det dog ikke præciseret, hvor stort området omkring et udbrudssted må være.
Og ifølge Tage Siboni er der af den grund »udmærket hjemmel« i loven om hold af dyr, hvilket juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet bakker ham op i.
Det er dog ikke alle juridiske eksperter, som Politiken har talt med, der er af samme opfattelse.
Det faktum, at der kan sås tvivl om, hvorvidt der reelt set var lovhjemmel, får flere Christiansborg-politikere til at spærre øjnene op, og blandt andre SF, Radikale Venstre og Enhedslisten mener, at det styrker behovet for en uvildig undersøgelse af forløbet.
Nye coronarestriktioner rammer nerven af hovedstadens oplevelsesøkonomi
I dagens Berlingske kan du læse om, at de nye coronarestriktioner kommer til at ramme en lang række erhverv ud over dem, som rent faktisk blev nævnt under gårsdagens pressemøde.
For det er ikke alene de lukkede barer, restauranter og kulturinstitutioner, der kommer til at lide et stort økonomisk tab på grund af de nye tiltag. Faktisk står de i en mere favorabel situation sammenlignet med øvrige erhverv, fordi de har ret til kompensation som følge af den direkte nedlukning.
Den luksus kan hverken hoteller, butikker eller transportvirksomheder glæde sig over.
Sådan lyder meldingen fra blandt andre Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i brancheorganisationen HORESTA.
»Der er en alvorlig konsekvens for turist- og oplevelseserhvervet, der rækker langt ud over de virksomheder, der med dagens udmelding er blevet tvangslukket,« siger hun.
Af samme grund kræver en række brancher omgående økonomisk hjælp fra regeringen.
Der skal dog heller ikke herske nogen tvivl om, at den nødhjælp, der skal gavne de nedlukkede erhverv langtfra er tilstrækkeligt. Det mener blandt andre Mikkel Borg Bjergsø, som er stifter og ejer af Mikkeller, der driver 14 barer og restauranter i København. Ifølge ham står hele restaurationsbranchen i en direkte katastrofal situation.
»Jeg tror desværre, at det nu kommer til at gå rigtig galt for branchen. December er for mange en tid, hvor man kan redde tabt omsætning. Jeg kan kun forestille mig, at det vil få store konsekvenser for os og for alle andre i branchen, at det nu ikke længere er en mulighed,« siger Mikkel Borg Bjergsø til Berlingske.
Danskernes vilje til at følge coronarestriktioner vakler
Selvom de nye coronarestriktioner kommer som en stor mavepuster for både erhvervslivet og mange privatpersoner, så kommer de ikke uden grund.
For ifølge flere eksperter har danskernes villighed til at følge regeringens påbud og retningslinjer nemlig været dalende i månedsvis. Og det er formentlig derfor, vi nu står i en situation, hvor strengere midler skal i brug for at mindske smittespredningen.
Det skriver Kristeligt Dagblad, der har talt om tendensen med blandt andre Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af det såkaldte HOPE-projekt, der måler danskernes adfærd og holdninger under coronapandemien.
»Overordnet har folk støttet op om nye restriktioner, men for første gang har vi set tegn på en smule resignation. Folk har været mindre opmærksomme på at holde afstand, og det er nyt, at vi ser en udvikling, hvor de stigende smittetal ikke sætter direkte aftryk i bekymring og adfærd,« siger han til Kristeligt Dagblad og fortsætter:
»Derfor er den mest centrale opgave for myndighederne at vække den fornødne forståelse og opbakning for situationen, og det gør man ved at genetablere en optimisme i befolkningen, hvor man igen tror på, at man gør en forskel ved at følge myndighedernes anvisninger.«
