Fremtiden er svært at forudsige. Selv morgendagens begivenheder er usikre, så ingen kan med hundrede procents sikkerhed sige, om danske gader og stræder blive væltet af festglade borgere, når restriktionerne bortfalder tirsdag.

»Fra 1. februar – om ganske få dage – vil Danmark være åbent. Helt åbent,« sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun 26. januar annoncerede, at de sidste restriktioner bortfalder.

»Vi er klar til at træde ud af coronaens skygge. Vi siger farvel til restriktioner og goddag til det liv, vi kendte før corona,« sagde statsministeren.

Men jubelscener eller bare det liv, vi kendte før corona, vil vi næppe se tirsdag, vurderer Michael Bang Petersen, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, som minutiøst har overvåget danskernes adfærd under pandemien.

»Altså, der vil naturligvis være unge mennesker, som vil søge mod barer og natklubber, men nogen egentlig folkefest skal vi ikke regne med,« siger han.

Forklaringen er simpel. Danskerne følger ikke kun med i statsministerens pressemøder, og pandemien forsvinder ikke bare, fordi statsministeren lader restriktionerne falde bort.

»Vi står stadig midt i en temmelig intens epidemi, selvom den ikke har en så stor effekt på indlæggelserne. Jeg tror, at vi vil se meget forskellig adfærd for forskellige grupper. Vi vil henover den næste måneds tid se, at rigtigt mange vil begrænse deres sociale aktivitet. Ikke mindst dem, der er ældre og i risikogruppe,« siger Michael Bang Petersen.

Selvvalgt isolation

Ifølge både HOPE-projektet og Epinion-undersøgelser, som TV 2 og Politiken har fået lavet, er 28 procent af danskerne stadig bekymret for covid-19.

»Det er en meget anderledes situation, vi åbner op i denne gang i forhold til september. Dengang var det baseret på en lang naturlig udvikling, hvor man over mange måneder, nærmest et halvt år, havde oplevet faldende bekymring, og derfor blev genåbningen sidste gang oplevet som en naturlig fortsættelse af en proces. Denne gang sker det mere abrupt,« forklarer professoren.

»Selvom vi ser en kraftigt faldende bekymring for coronavirussens samfundsmæssige konsekvenser, er der en stigende oplevelse af, at man er personligt udsat. Det her med, at man konstant er nærkontakt, og at folk i ens familie og omgangskreds hele tiden er smittet, det skaber en oplevelse af, at man er udsat, og det gør, at man ikke kommer til at bevæge sig ud i samfundet på samme måde, som vi så i september,« siger Michael Bang Petersen.

Og selvom han forventer, at en del yngre mennesker vil fejre genåbningen på barer og natklubber, vil en del yngre også lade være.

»Det er faktisk primært de yngre grupper, der har en oplevelse af, at de personligt er mere udsat for smitte, og det er jo drevet af den faktiske eksponering for smitte,« siger Michael Bang Petersen.

»Og dem, der faktisk har en grund til at være bekymrede på et dybere niveau, fordi de er ældre eller i risikogruppe, de håndterer deres bekymring ved simpelthen at holde sig for sig selv. Det betyder, at de ikke har en oplevelse af at være udsat for smitte, fordi de i bund og grund håndterer deres bekymring og isolerer sig,« forklarer han.

Samlet set betyder det, at selvom myndighederne ikke længere udstikker retningslinjer og restriktioner, vil en del af befolkningen helt af sig selv fastholde en smitteforebyggende adfærd.

Smitten skal falde drastisk

»Folk tager bestik af situationen, og det gør de på forskellige måder. De, der kommer til at bevæge sig ud i det genåbnede samfund, vil forholde sig til den høje smitte, og de, der har en egentlig bekymring for deres eget helbred, vil gøre, som de høj grad har gjort gennem epidemien, og altså holde sig for sig selv,« siger Michael Bang Petersen.

Hvornår kommer hverdagen så tilbage?

»Jeg forventer, at vi formentlig får en normalisering, når vi kommer ned i smittetal. Vi har allerede set, at folk er begyndt at normalisere deres private adfærd i takt med de faldende indlæggelsestal, men vi vil formentlig skulle se et ret kraftigt fald i smittetallene, før vi kommer tilbage til vores normale måde at omgås hinanden på,« siger professoren, som vil overlade det til matematikere og epidemiologer at forudsige, hvornår det helt præcist sker.

»Men forskellige personer vil fortolke situationen forskelligt. Hvis du er ung og ubekymret, vil du formentlig agere relativt normalt fra nu af. Hvis du er i en risikogruppe, vil det tage noget tid, for så skal du først have en oplevelse af, at man ikke bliver eksponeret for smitte, når man bevæger sig ud.«