Tidligere drabschef har set programmet for Korsør-sagen - her er hans vurdering af, hvordan tiltalte kan blive dømt

Efter næsten otte år begynder retsopgøret mod den mand, som politiet mener dræbte Emilie Meng, overfaldt en 15-årig efterskoleelev og bortførte en 13-årig pige. Den erfarne tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen mener, at anklageren via retssagens opbygning vil forsøge at fastslå en modus, der skal sandsynliggøre, at den tiltalte er gerningsmanden.

Bent Isager-Nielsen kan med en menneskealders erfaring fra politiet, blandt andet som tidligere leder af drabssektionen i Rejseholdet, se, hvordan anklageren vil forsøge at få den tiltalte i Korsør-sagen dømt. Liselotte Sabroe Grafik: Kristian Stauning

Om få dage indfinder afslutningen sig. Næsten otte år efter den lyse sommernat, hvor Emilie Meng forsvandt, og 394 dage efter at en 13-årig pige blev reddet i sidste øjeblik, bliver den tiltalte nu stillet til ansvar for de handlinger, han delvist har erkendt, og de handlinger, politiet mener, han begik.

Berlingske har indsigt i det overordnede program for retssagen og har spurgt tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen, hvad han – baseret på en menneskealder i politiet – kan udlede af den måde, anklageren har tilrettelagt sagen på.