Som far i Gentofte har han statistikken imod sig. Nu har Dan Priergaard lavet særlige regler for sine tvillingesønner

Dan Priergaard er far til to tvillingesønner, der for nylig blev konfirmeret i Gentofte. Han har forberedt sig på, at alkohol vil begynde at fylde mere i deres hverdag fra nu af, og når de samtidig bor i en af de kommuner i landet, hvor de unge drikker mest, har han valgt at følge en bestemt strategi.

Dan Priergaard har et råd til andre forældre, der vil forsøge at påvirke deres teenagers kommende festliv. Linda Kastrup

Dan Priergaard har en klar holdning til sine sønners fremtidige festliv.

Alkohol skal ikke fylde så meget, som det gjorde, da han selv var ung, og de skal ikke være en del af statistikkerne, hvor danske unge har europarekord i druk, og hvor Gentofte-unge er i toppen af listen i Danmark.