Flere taxachauffører vælger at arbejde mere, end det er tilladt. Taxaloven fra 2018 har sat flere taxavogne i gaderne, og taxaerne må konkurrere om kunderne.
Midt på Kongens Nytorv holder fire taxavogne på stribe. De venter alle på, at en kunde vælger deres vogn, men det kan der gå lang tid med.
Vagn Faxø er taxachauffør, og har siddet i sin vogn i cirka en halv time og ventet. Og der kan der sagtens gå en time endnu, inden han får en kunde, vurderer han. For ifølge Vagn Faxø er der nemlig »næsten intet at lave for tiden«.
»Før kunne jeg holde her et kvarter, og så skete der noget, men nu sker der intet. Det kan bedre betale sig at være flaskedreng i Netto, end det kan at køre taxa i øjeblikket,« siger han.
Den nye taxalov, der blev lanceret tilbage i 2018 har nemlig givet mange flere mulighed for at drive taxakørsel, da man fjernede begrænsningen i antallet af køretilladelser. Ifølge DR er der siden 2018 uddelt 1.525 nye licenser til at køre taxa landet over – altså 1.525 flere vogne.
Og en stor del af dem drages mod storbyerne. For taxachauffører som Vagn Faxø betyder det, at der nu er en hel del mere konkurrence om kunderne.
»Der er kommet mange flere biler til siden loven. Den lagkage, vi havde inden loven er ikke blevet større, så de bidder vi får er bare blevet væsentligt mindre,« siger han.
Derfor er Vagn Faxø nødt til at køre i langt flere timer, end han egentlig må. Han fortæller, at han kender kollegaer, der kører op mod 80-90 timer om ugen. Ifølge loven må man maksimalt køre 48 timer om ugen i gennemsnit.
Grunden til, at Vagn Faxø vælger at bruge langt mere tid i sin taxavogn, end han må, er for at tjene nok penge. Ifølge Vagn Faxø kunne han, inden den nye taxalov trådte i kraft, tjene i omegnen af 2.500 kroner om dagen. Nu, fortæller han, er han bare glad, hvis han tjener 1.000 kroner.
Vagn Faxø er ligesom en stor del af taxachauffører nemlig provisionslønnet. Det vil sige, at han tjener penge på, hvor mange ture han kører. Siden i morges har han kørt to ture, og har tjent 400 kroner. Ud af de penge, tjener han selv cirka det halve, da han skal betale 52 procent af pengene til vognmanden.
Spørger man 3F er provisionslønningerne netop årsagen til, at mange chauffører vælger at køre i flere timer, end de må. Det fortæller Jørn Hedengran, der er forhandlingssekretær i 3F Transport.
»På følelsesskalaen gør det os rigtig kede af det, fordi vi er bekymrede for, at provisionslønssystemet er medvirkende til, at chaufførerne ligger og kører så mange timer,« siger han, og peger på, at man er nødt til at gøre op med provisionslønningerne.
Men Jørn Hedengran er ikke enig med Vagn Faxø og andre chauffører, der kører for mange timer, når de peger på, at det skyldes flere kørelicenser.
I stedet skal en af forklaringerne findes i, at det med den nye taxalov blev muligt for chauffører at krydse regioner og byer, og derfor har flere af landets taxaer søgt mod de store byer. Og så er der ifølge Jørn Hedengran også en adfærd blandt taxachauffører, om et bestemt mål for dagløn.
»Blandt chauffører og vognmænd er der ofte et mål om, hvad deres dagløn skal være. Det betyder, at nogle bruger 13-14 timer på at tjene den dagløn. Adfærden hos chaufførerne er ofte, at de kører, indtil de har tjent pengene ind,« siger han.
Skal man løse problemet er der ifølge Jørn Hedengran derfor et stort behov for, at der foregår mere kontrol. Siden 2018 har der ikke været gennemført en eneste kontrol med, om loven bliver overholdt, lyder det fra Færdselsstyrelsen til DR Nyheder.
»Vi bliver nødt til mere kontrol. Det ligger os meget på sinde, og jeg vil juble, når den første kontrol er gennemført,« siger Jørn Hedengran.
