Analyse: Tesfayes hammer er ikke nok til at stække imamerne. Der er brug for et opgør nedefra
En imams vurdering i eksempelvis en sag om vold får jo først betydning, hvis de involverede parter vælger at gå til ham frem for dansk politi og domstole.

En imams vurdering i eksempelvis en sag om vold får jo først betydning, hvis de involverede parter vælger at gå til ham frem for dansk politi og domstole.

Hvem ringer man til, når to libanesiske klaner i Korsør er i årelang krig med skydevåben og køller? Ikke politiet, men den lokale imam. Hvem skal tage affære, når en dreng på 14 år gennemtæskes i Aarhus? Ikke politiet nej, men imamen i det lokale ældreråd. Og hvem går en muslimsk kvinde i Odense til, når hun vil skilles fra sin voldelige mand? Ikke de danske myndigheder, men imamen.
Berlingske har beskrevet et parallelsamfund, hvor beboere i udsatte boligområder forsøger at klare vold på gaden og i ægteskaber uden om danske myndigheder og love – men via imamer og med base i den islamiske sharia.