Imamer har mæglet i tung konflikt på Motalavej: »Rækker vi dem en lillefinger, tager de hele armen«

Myndighederne har i månedsvis stået magtesløse over for to familier, der har hærget Korsør og ghettoområdet Motalavej i mere end et år. Nu viser interne dokumenter, at imamer har mæglet i konflikten.

Kvarteret omkring Motalavej i Korsør har længe været belastet af en bandekrig i området mellem to rivaliserende familier, men nu har imamer efter sigende haft en afgørende rolle i at skabe ro. Thomas Lekfeldt

Det har før skabt stor ballade, at imamer har mæglet i bandekonflikter, og nu er det sket igen.

Konflikten på Motalavej i Korsør, der har stået på i mere end et år, er således blevet søgt løst via flere imamer. Det fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har fået i Slagelse Kommune.