Svins levevilkår i det konventionelle landbrug kan blive væsentlig bedre, hvis danskerne vil tage svinemælk til sig. Resultatet af et større forskningsprojekt ser nu dagens lys, og det varsler nye og bedre tider for danske svin.
Svinemælk vil fra starten af maj kunne findes i supermarkedernes kølediske.
Det er resultatet af et større forskningsprojekt, som brancheforeningen Husdyrproduktion og Planteavl satte i gang for snart tre år siden.
Fremover vil svin – som hidtil – starte livet i de konventionelle landbrugsanlæg, men efter at have født to kuld grise vil søerne blive overført til helt nye anlæg. Her vil de i stedet blive til malkesvin.
»Grisen og mennesket har meget tilfælles, så svinemælk minder på mange måder om menneskemælk. Det er lidt sødere end mælk fra køer, også sammensætningen af næringsstoffer minder meget om det, mennesker selv producerer,« siger formand for Husdyrproduktion og Planteavl, Bente Lützhoff.
Hun understreger, at svin stadig bliver produceret med henblik på slagtning. Men den nye plan vil betyde væsentlig bedre dyrevelfærd for samtlige danske svin.
»Vi kommer til at producere langt færre svin. Det giver mere plads i de nuværende stalde. Og så vil en pæn andel af dyrene leve anden halvdel af deres liv i malkeanlæg, hvor de går frit og har mulighed for at komme udenfor,« siger Bente Lützhoff.
De omtrent 1.500 svineproducenter i Danmark, som lige nu producerer omkring 40 millioner svin, har fået midler fra Griseavlsfonden til at bygge malkeanlæggene.
»Vi har fået udviklet særlige malkemaskiner med 14 pattekopper. Og nogle særlige spuleanlæg til malkesvinenes patter. Hygiejnen er selvfølgelig vigtig,« siger Bente Lützhoff.
Debatten om den danske svineproduktion har fyldt meget under det netop overståede folketingsvalg.
Det er blevet påpeget, at kun cirka 9.000 mennesker er beskæftiget i dansk svineproduktion – heraf er halvdelen udlændinge. Samtidig går omtrent 20 procent af de afgrøder, der bliver produceret på danske marker, til svineproduktionen. Derudover bliver der importeret store mængder sojaskrå fra blandt andet Brasilien til svinene – hvilket har ført til fældet regnskov i Amazonas.
Den massive mængde gylle, som bliver skabt af de 40 millioner svin, har haft indflydelse på det danske vandmiljø. Det har Berlingske blandt andet dokumenteret med det prisbelønnede fotoprojekt »Dødvande«.
Det skrantende vandmiljø har haft den afledte effekt, at danske fiskere gennem tiden har mistet deres job.
»Vi er klar til at løfte dyrevelfærden i svinestaldene massivt. Det kræver bare, at danskerne tager svinemælken til sig,« siger Bente Lützhoff og tilføjer:
»Nu er det op til forbrugerne, om de vil give grisene et bedre liv.«
I svinestaldene vil den nedsatte mængde svin i de traditionelle anlæg betyde, at der er plads til en langt højere grad af aktivering af grisene.
»Vi vil indføre legerum til smågrisene. Sammen med den øgede plads regner vi med, at halekupering kan udfases fuldstændigt,« siger Bente Lützhoff med henvisning til, at halebid er affødt af stress som følge af pladsmangel og manglende aktivering blandt grisene.
I dag bliver 95 procent af danske grise halekuperet.
Kastrationen af nyfødte grise skal allerede nu foregå under lokalbedøvelse, men stikprøver har vist, at den praksis ikke er slået helt igennem ude i landbrugene. Med færre grise i staldene, vil det frigive mere tid, så det bliver mere spiseligt at overholde loven.
»Vi kan skabe en kolossal omvæltning, som alle vinder på. Men i sidste ende er det op til forbrugerne. Hvis ikke svinemælken vinder indpas, så må vi fortsætte svineproduktionen som hidtil,« siger Bente Lützhoff.
Ud over at svinemælken rammer landets kølediske i løbet af den kommende måned, er andre produkter også på tegnebrættet. Det gælder blandt andet svineost med baconstykker kaldet Porc d’Or. Og en ny type mozzarella, der vil få navnet Særimnella.
»Vi har også i en prøveperiode indgået en aftale med flere store konditorkæder om en særlig svinemælks-latte, kaldet Svatte, som man kun kan få i Danmark. Det indfører vi faktisk allerede 1. april,« siger Bente Lützhoff.
Det storstilede forsøg med svinemælk kommer til at køre i to år. Er der ikke salg i svinemælken, vender svineproducenterne tilbage til den oprindelige forretningsmodel.
