Sundhedsstyrelsens mål var at influenzavaccinere 75 procent af små børn i Danmark. Sådan er det langt fra gået

Langt de fleste ældre danskere er vaccineret mod influenza. Men billedet er et helt andet blandt de 2-6-årige, som Sundhedsstyrelsen også vil have vaccineret.

Færre end hver femte barn er vaccineret mod influenza. Det er et problem, hvis smittespredningen skal stoppes i tilfælde af en hård influenzasæson, mener professor emeritus i infektionsmedicin Eskild Petersen. Søren Bidstrup

Mens sundhedsmyndigheder og virologer denne vinter frygter en hård sæson eller endda en »perfekt storm« bestående af flere luftvejssygdomme på en gang, er der én ting, der risikerer at forværre situationen.

Sundhedsstyrelsen har et mål om, at 75 procent af børn mellem to og seks år skal vaccineres mod influenza.