Om få dage rulles de første doser af Oxford-vaccinen ud til tusinder af danskere.
Det sker med Sundhedsstyrelsens velsignelse og med en klar opfordring til, at danskerne siger ja til vaccinen, når de får den tilbudt.
Både borgere og eksperter har ellers kritiseret Oxford-vaccinen, som ser ud til at være mindre effektiv end vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna. Det har fået eksperter til at stille mange spørgsmål til både effekt og den måde, som den er blevet afprøvet på.
»Oxford-vaccinen er en god vaccine. Vi er vant til at se vacciner med en effektivitet på måske 50 procent, så når Oxford-vaccinen viser tal på måske 62 procent, så er det rigtig godt,« siger Bolette Søborg, chef for enhed for Beredskab og smitsomme sygdomme i Sundhedsstyrelsen.
Kritik fra flere
Flere har kritiseret, at Oxford-vaccinen, der produceres af AstraZeneca, blot har en effektivitet mod corona på 62 procent, mens vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er 95 procent effektive.
»Det er vigtigt at forstå, at har man 100, der smittede med covid-19, så vil de 50 udvikle symptomer, hvis de ikke er vaccineret. Men har de fået Oxford-vaccinen, så er det kun omkring 20, der vil udvikle symptomer på covid-19. Så det er en meget væsentlig reduktion,« siger Bolette Søborg.
Det er borgere under 65 år, der skal have Oxford-vaccinen. Og så fortæller Sundhedsstyrelsen, at man vil skrue op for antallet af ansatte på hospitaler og plejehjem, som skal vaccineres.
Men blandt landets sygeplejersker, som blandt andet står i forreste række på hospitalernes covid-afdelinger, er der ikke stor begejstring over at skulle have Oxford-vaccinen.
»Der er rigtig mange af vores medlemmer, som har reageret på det her i løbet af dagen og finder, at det er lidt utroligt og overraskende, at vi på den måde nu bliver tilbudt vacciner, som ikke har den samme høje dækningsgrad som de vacciner, der er givet indtil nu,« siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
»Jeg synes, vi har bakket meget op om de planer, der er lavet i Sundhedsstyrelsen, og været helt loyale over for dem. Men vi reagerede, da vi begyndte at prioritere de plus 85-årige frem for frontpersonale. Og nu kan vi konstatere, at det er en vaccine, som ikke dækker lige så godt, som skal bruges til dem, der står i front,« siger Grete Christensen.
Sundhedsstyrelsen køber dog ikke præmissen om, at sundhedspersonalet nu har udsigt til at få en andenrangsvaccine, hvis de tilbydes Oxford-vaccinen.
»Der er ikke en god eller dårlig vaccine. Men vi har besluttet, at vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna giver størst effekt, hvis de bruges på de ældre og dem med en særlig risiko,« siger Bolette Søborg.
Fart i vaccinationerne
For Sundhedsstyrelsen handler det nu om for alvor at få sat fart i vaccinationerne i Danmark. Styrelsens direktør, Søren Brostrøm, har flere gange slået fast, at alle danskere over 18 skal have tilbudt en vaccination inden 4. juli – trods forsinkede leveringer.
Norge har netop formelt meddelt, at man først forventer at have vaccineret alle i september. Det på trods af, at Danmark og Norge får præcis lige mange vacciner – baseret på de to landes indbyggertal.
»Vi forventer fortsat, at vi kan have vaccineret alle danskere over 18 år inden den 4. juli 2021. Når vi kan gøre det hurtigere, end for eksempel Norge lægger op til, selvom vi får de samme mængder af vaccinedoser, så handler det om, at vi har vist os at have et meget effektivt system. Vi ruller vaccinerne hurtigt ud, og der er meget lidt spild undervejs. Det er den store forskel,« siger Bolette Søborg.
En svær proces for Oxford-vaccinen
Vaccinen fra AstraZeneca, som er udviklet af forskere fra University of Oxford, har i forvejen været ramt af en række fodfejl i afgørende kliniske forsøg og står også tilbage som den mindst effektive vaccine i en direkte sammenligning med konkurrenterne.
Hvor vaccinerne fra både Pfizer/BioNTech og Moderna kan bryste sig af en effektivitet på omkring 95 procent, er status for AstraZeneca-vaccinen, at den med to fulde doser giver en effektivitet på 62 procent.
Dog er vaccinen fra AstraZeneca på linje med konkurrenterne i stand til at forhindre både hospitalsindlæggelser og dødsfald, hvilket basalt set betyder, at vaccinen fra Oxford kan komme til at spille en nøglerolle i den store genåbning af Danmark.
»Jeg ved ikke, hvorfor AstraZeneca ikke har slået mere på tromme for det. Det er måske gået lidt under radaren, men det viser jo bare, at man i den brede befolkning roligt kan lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen. Problemet er så, at den fortsat er dårligt dokumenteret i de ældre aldersklasser, men det håber jeg, at man ret hurtigt kan få rettet op på. Jeg tror også, at den vil være virksom i de ældre,« sagde Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, torsdag til Berlingske.
Den spådom kan den danske virusekspert meget vel få ret i, da AstraZeneca er langt med et større amerikansk studie med flere end 30.000 forsøgspersoner, hvor antallet af ældre over 65 år er på næsten 24 procent.
