Der er stadig »uhensigtsmæssigt« få kvinder, der bliver undersøgt for brystkræft.
Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
I rapporten skriver Sundhedsstyrelsen, at det samlede antal kvinder, som blev screenet for brystkræft, faldt i januar. Ifølge Sundhedsstyrelsens egen forklaring skal dette fald tages med et vist forbehold, eftersom der har været »forsinkelser i indberetning ved enkelte regioner«.
Vi ved dermed ikke, hvor meget af faldet der rent faktisk relaterer sig til det forbehold, som Sundhedsstyrelsen henviser til i rapporten. Ikke desto mindre er antallet af undersøgelser ikke tilfredsstillende, bemærker Sundhedsstyrelsen:
»Men det (forsinkelse i indberetningen, red.) kan formentlig ikke forklare hele faldet, og den nedsatte screeningsaktivitet vurderes derfor at være fagligt set uhensigtsmæssig.«
Janne Bigaard, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, konstaterer, at antallet af ugentlige undersøgelser i slutningen af januar lå på 5.000. Hun mener, at det er »super bekymrende«, eftersom der blev foretaget markant flere – helt op mod 6.000-7.000 – undersøgelser, før covid-19 for alvor tog fart i marts 2020.
Hun peger samtidig på, at mange af kræfttilfældene bliver fundet gennem en brystkræftscreening.
»Sygdommen forsvinder ikke, bare fordi kvinderne ikke bliver diagnosticeret. Så når kvinderne udebliver fra undersøgelsen, betyder det med al sandsynlighed, at de berørte kvinder vil få en senere diagnose. Det kan i værste fald afkorte deres levetid,« siger hun og fortsætter:
»Men vi har kontaktet sekretariaterne i regionerne, og de fortæller, at de inviterer lige så mange til screening, som de altid har gjort. Så der er simpelthen bare ti procent færre, der møder op.«
Sundhedsstyrelsen skriver selv i rapporten, at det er vigtigt, at borgere, som er udeblevet fra undersøgelsen, sørger for at blive undersøgt. En tidlig diagnostik har nemlig stor betydning for, om man overlever et kræftforløb eller ej.
Uheldig udvikling
Den uhensigtsmæssige udvikling i antallet af undersøgelser for brystkræft er dog ikke enestående. Antallet af undersøgelser dykkede nemlig dramatisk i forbindelse med covid-19-udbruddet sidste år. Det skete, selvom brystkræftundersøgelserne for kvinder mellem 50 og 69 år vel at mærke ikke blev sat på pause som mange andre aktiviteter i sundhedsvæsenet.
I ugerne efter nedlukningen i marts 2020 faldt antallet af undersøgelser således til 2.000-3.000, mens hospitalerne foretog helt op 6.000-7.000 undersøgelser i januar og februar samme år før epidemiens udbrud.
I maj begyndte antallet af undersøgelser at stabilisere sig, men det så alligevel bekymrende ud, da Sundhedsstyrelsen gjorde regnskabet op for 2020.
»Dog ligger det samlede antal undersøgelser på landsplan fortsat noget under niveauet før epidemien,« konstaterede Sundhedsstyrelsen i en monitoreringsrapport over aktiviteten i sundhedsvæsenet under covid-19, som dækkede hele 2020.
Og noget tydede på, at den uheldige udvikling fortsatte i 2021, for i januar aflyste 12 procent af de indkaldte kvinder i Region Hovedstaden deres screening for brystkræft.
Mulig angst for corona
Nu peger den nyeste rapport fra Sundhedsstyrelsen på, at coronakrisen fortsat har konsekvenser. Ifølge Janne Villemoes Bigaard fra Kræftens Bekæmpelse kan der være flere forklaringer på, at en del af kvinderne udebliver. Hun vurderer dog, at debatten om covid-19 og forsigtighedsprincippet, som regeringen har arbejdet efter, har haft en betydning.
»Vi har selv gjort meget ud af at fortælle folk, at sygehusene er åbne. Men jeg tror, at snakken om coronasmitte har medført en ufattelig angst for at få corona. Det kan være det, der slår igennem og får kvinderne til at blive væk fra hospitalerne. Men det er kun et gæt,« siger hun og fortsætter:
»Men under alle omstændigheder skal vi kende årsagen til, at visse kvinder udebliver. Derfor bør Sundhedsstyrelsen eller regionerne undersøge, hvad der ligger til grund for det her fald.«
Berlingske har rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen og bedt styrelsen om at vurdere, hvad der kan ligge til grund for det færre antal undersøgelser, som Sundhedsstyrelsen selv kalder »uhensigtsmæssig«. Sundhedsstyrelsen har ikke haft mulighed for at besvare Berlingskes henvendelse på grund af påskeferie.
Sundhedsstyrelsen skriver dog i den samme rapport, at både styrelsen selv og regionerne er opmærksomme på udviklingen.
»Sundhedsstyrelsen har kontaktet alle regioner for at sikre, at der epidemien igennem har været de samme screeningstilbud samt procedurer for genindkaldelse af udeblevne borgere som hidtil. Regionerne har stor opmærksomhed på området, og procedurer for genindkaldelse har været anvendt som vanligt under epidemien,« skriver Sundhedsstyrelsen og fortsætter:
»Regionerne har iværksat yderligere initiativer målrettet borgere, der er udeblevet fra screeningsundersøgelser. Det er netop vigtigt, at borgere, der af den ene eller anden grund er udeblevet fra screeningsundersøgelse, får foretaget undersøgelsen for at sikre tidlig diagnostik og dermed bedre behandlings- og overlevelsesmuligheder.«
