Et større antal kvinder dropper stadig at lade sig undersøge for brystkræft, fordi de blandt andet frygter at blive smittet med coronavirus, hvis de deltager i en røntgenundersøgelse på hospitalet.
Deltagelsen i brystkræftscreeningsprogrammet ligger således fortsat »noget under« niveauet fra før covid-19-epidemien, og der er det seneste års tid ikke gennemført nær så mange som tidligere af de undersøgelser, som tilbydes kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år for at fange tidlige tegn på brystkræft.