Godmorgen og velkommen til denne onsdags nyhedsoverblik.
Vi begynder på forsiden af nærværende avis, som i dag afdækker den rygende uenighed mellem regeringen og sundhedsmyndigheder i den første fase af pandemien i marts sidste år.
Sundhedsmyndighederne mente dengang, at cirka 500 daglige test ville være nok til at styre Danmark sikkert gennem, mens regeringen insisterede på, at Danmark skulle skrue gevaldigt op.
I dag bliver omkring 100.000 danskere hver dag testet for coronavirus. Men i marts blev regeringens ønske om flere test på interne møder og e-mail beskrevet som »vanvittigt« – og som udtryk for, at man havde »tabt sutten«.
Nu erkender SSI – til dels i hvert fald – at det var en fejlslutning.
Læs hele historien her.
Men husk derefter også at læse historien om, hvordan Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et andet centralt punkt i håndteringen af coronasituationen fik ret.
Ud fra meget foreløbige og primitive beregninger af et worst case-scenario baseret på data fra Kina og Italien blev alle mulige ressourcer dedikeret til at maksimere antallet af sengepladser på landets intensivafdelinger.
Imens blev store dele af sundhedsvæsenets aktiviteter sat på pause trods Søren Brostrøms advarsel om, at det »vil betyde forlænget lidelse for en større gruppe patienter (for eksempel gener fra nedslidt hofteled, smerter fra lyskebrok eller galdestenssygdom) og en forlænget udredning af en lang række patienter«.
Og sådan gik det.
Coronavirus: 397 nye tilfælde
397 nye smittetilfælde blev tirsdag fundet i 93.087 prøver. Dermed er andelen af smittede – den såkaldte positivprocent – på 0,43.
Det er nogenlunde samme niveau som mandag, men udfordringen er, at en ny variant af virussen nu breder sig, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.
De seneste tal for smitte med coronavirus ser sådan her ud:
Bekræftede smittede i Danmark: 199.357 (397 nye smittede)
Antal indlagte: 504 (40 færre end dagen før)
Antal indlagte på intensiv: 93 (68 i respirator)
Antal døde i Danmark med påvist covid-19: 2.160 (15 flere end dagen før)
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 103.854.072
Antal dødsfald på verdensplan: 2.252.812
De danske tal kan man studere nærmere her – de globale tal kan findes her.
Krigsproduktion af vacciner?
Vi haster videre, men det skal uundgåeligt fortsat handle om coronavirus. Berlingske følger vaccinesituationen tæt, og selvom der nu er tre godkendte vacciner mod coronavirus, er der fortsat det store problem, at der ikke bliver produceret nok doser.
Og der er ikke udsigt til, at det bliver bedre lige foreløbig.
Ventetiden indebærer store omkostninger såvel som risici: Hver dag uden vacciner vil indebære flere smittede, flere dødsfald og milliarddyre nedlukninger. Og hver dag uden en vaccine indebærer en øget risiko for mutationer, som er resistente over for vaccinerne. Derfor haster det med at få udbredt vacciner til hele verden.
Kan man gøre andet end at vente?
»Ja, man kan overtage produktionen af vaccinerne,« siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører fra Enhedslisten.
Spørgsmålet er kontroversielt, fordi det de facto er en udfordring af den frie markedsøkonomi, og fordi det risikerer at fjerne private selskabers incitament til i fremtiden at udvikle og producere nye produkter.
Men det bliver stillet af politikere og eksperter verden over: Skal man gøre som under Anden Verdenskrig, hvor den amerikanske bilindustri producerede torpedoer og tanks i stedet for biler, fordi alt måtte sættes ind på at vinde krigen?
Hvis hele verden skal vaccineres, skal der bruges i omegnen af ti milliarder doser vacciner, forudsat at der skal gives to doser. Såfremt de tre godkendte vacciner fra Pfizer, Moderna og AstraZeneca produceres i så mange doser, som man forventer, vil man nå knap halvdelen af de ti milliarder i 2021.
Af samme grund estimerer de mest konservative prognoser, at de fattigste kontinenter og nationer først vil blive vaccineret i løbet af 2022, medmindre vaccineproducenterne skaleres betragteligt op.
Og det har producenterne for så vidt ikke incitament til: Nye fabrikker vil stå ubrugte og tomme hen i det øjeblik, pandemien er kæmpet ned, som to tyske professorer påpeger i et fælles indlæg i Financial Times tidligere på måneden.
»Vaccineproducenterne har begrænsede interesser i at udvide produktionen massivt. Faktisk ville de være dårligere stillet økonomisk, hvis de gjorde,« skriver de to og advokerer for, at staterne intervenerer.
Men det er ikke helt så enkelt under en pandemi, viser det sig.
Læs historien her.
Støjberg og rigsretssagen
Vi skal i nyhedsoverblikket også forbi historien om Støjberg og den rigsretssag, som Folketinget med 139 stemmer for og 30 imod tirsdag besluttede at rejse mod den tidligere Venstre-minister.
På Støjbergs side stod otte Venstre-folk og tidligere V-formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen samt alle folketingsmedlemmerne i Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Under debatten forud for afstemningen i Folketinget tog Inger Støjberg ordet og kappede ifølge politiske kommentator Thomas Larsen med lidt af et »øksehug« den sidste forbindelse til sin egen partiformand, Jakob Ellemann-Jensen.
»Først sagde hun: »I Danmark rejser man ikke straffesager for at rense hverken mennesker eller partier. Tværtimod. Man gør det for at dømme dem.« Den replik var tydeligvis rettet mod Jakob Ellemann-Jensen, som kort før årsskiftet gik i Jyllands-Posten med et budskab om, at Rigsretten i sidste instans kunne ende med at rense Støjberg,« skriver Thomas Larsen, som vurderer, at Inger Støjberg meget snart er fortid i Venstre:
»I løbet af debatten i folketingssalen sad Støjbergs støtter tæt på hende. De vil også slå ring om hende fremover, mens hovedpersonen selv tog endnu et skridt væk fra Venstre – og formentlig meget snart er fortid i partiet.«
Folketingspolitikere så stort på restriktioner
Vi bliver for en kort bemærkning i Folketingssalen, for ovennævnte afstemning foregik af hensyn til smitterisikoen i hold, ligesom der var sprittet godt af i tinget.
Ikke desto mindre fremgår det af billeder fra debatten, at flere politikere ikke holdt den anbefalede afstand til hinanden. Som Søren Espersen (DF) efterfølgende bemærkede: »Det var vi nok ikke så gode til.«
