Søren Brostrøm fik ret: »Nedlukningen af sundhedsvæsenet var overilet«

Under forårets nedlukning advarede Sundhedsstyrelsen om »forlænget lidelse for en større gruppe af patienter og en forlænget tid i forhold til udredning af en lang række patienter«, hvis aktiviteter i sundhedsvæsenet skulle lukkes ned for at sikre fuld kapacitet til covid-19-patienter. Det blev aldrig nødvendigt med mere end 50 procent af den fulde kapacitet, og de tre ugers nedlukning har ført til 158 erstatningssager fra patienter. Professor i sundhedsøkonomi mener, at problemet bunder i myndigheder, der misforstår matematiske modeller.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, advarede i foråret regeringen om, at det ville få konsekvenser, hvis alle sundhedsvæsenets aktiviteter blev sat på pause på grund af epidemien. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I marts insisterede regeringen på at agere ud fra et worst case-scenario. Både Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og direktør for Statens Seruminstitut Kåre Mølbak prøvede at moderere vurderingen, som regeringen havde bestilt, men begge blev ignoreret. Ud fra meget foreløbige og primitive beregninger af et worst case-scenario, baseret på data fra Kina og Italien, blev alle mulige ressourcer dedikeret til at maksimere antallet af sengepladser på landets intensivafdelinger. Det fremgår af rapporten »Håndteringen af covid-19 i foråret 2020«, som Folketinget har bestilt.

Imens blev store dele af sundhedsvæsenets aktiviteter sat på pause, på trods af Søren Brostrøms advarsel om, at det »vil betyde forlænget lidelse for en større gruppe patienter (for eksempel gener fra nedslidt hofteled, smerter fra lyskebrok eller galdestenssygdom) og en forlænget udredning af en lang række patienter«.