Stort Mærsk-byggeri midt i København møder omfattende kritik

Flere aktører frygter, at forslaget til Mærsks nye byggeri midt i København kan have konsekvenser for chancerne for at blive optaget på prestigefyldt liste.

Mærsk har nu byggetilladelse til at udvide sit hovedkontor. Førbillede: Thomas Lekfeldt / Efterbillede: Dorte Mandrup A/S, A.P. Møller – Mærsk og KVANT-1.

Flere aktører udtrykker nu bekymring for, hvordan fremtiden på Amaliegade i Indre By kan komme til at se ud.

Her har Mærsk nemlig planer om at udvide deres hovedkvarter, og nedrivningen af de eksisterende bygninger, som senere skal erstattes, er allerede i fuld gang.

I mellemtiden skal der findes en ny lokalplan for det sted, Mærsk vil bygge, og i den periode, hvor forslaget til planen har været i høring, er der kommet flere kritiske røster på banen.

En af de store bekymringer fra blandt andet Slots- og Kulturstyrelsen, Akademiraadet og Indre By Lokaludvalg er, at det nye byggeri ikke passer ind i Frederiksstaden, hvor blandt andet Amalienborg og Marmorkirken befinder sig.

Og flere frygter, at det vil have betydning for, hvorvidt området kan blive optaget på UNESCOs prestigefyldte Verdensarvsliste.

»Genovervej projektet«

Siden 1993 har Frederiksstaden stået på den såkaldt tentativliste, som er de enkelte landes kandidater til at blive optaget på Verdensarvslisten.

Og det er den, Slots- og Kulturstyrelsen især har for øje i deres bekymring for Mærsks projekt, som de før har udtrykt bekymring for.

Styrelsen mener, at forslaget griber ind i mulighederne for at komme på listen, fordi den kan gribe ind i områdets »integritet«, og hæfter sig blandt andet ved glasfacaderne, bygningshøjden, og hvordan taget kommer til at se ud.

Også Akademiraadet, der er statens rådgiver inden for æstetiske spørgsmål om arkitektur, leder opmærksomheden hen på tentativlisten.

Akademiraadet påpeger i sit høringssvar, at det er vigtigt at overveje »om et nybyggeri vil bidrage til at løfte bydelen eller måske omvendt til at trække den ned«.

Generelt, lyder det fra Akademiraadet, er der tale om en nyfortolkning i et historisk kvarter med »klare spilleregler«, og de ser både, at det nye projekt følger og bryder nogle af de regler, blandt andet ved ikke at have klassiske hjørner på byggeriet, som ellers er karakteristisk for bydelen.

Det er en af grundene til, at de mener, at både Mærsk, arkitekterne og myndighederne »genovervejer projektet«, blandt andet for at få det til at passe bedre ind i bydelen.

Indre Bys lokaludvalg, der før har været kritiske over for de gener, byggeriet medfører beboerne, påpeger, at det foreslåede byggeri »er bedre end byggeriet, det afløser.«

Men også her understreges det, at man bør sikre, at det passer ind:

»Lokalplanen bør sikre, at det kommer til at ligne et rigtigt hus og i højere grad udtrykke Frederiksstaden. Byggeriet skal passe ind i Frederiksstaden,« skriver de.

Berlingske har spurgt både Mærsk og Københavns Kommune, der står for at behandle lokalplanen, om de har nogle kommentarer til høringssvarene.

Ingen af dem ønsker at kommentere, før den politiske behandling genoptages.

Ifølge Teknik- og miljøforvaltningen er det planen, at det sker i oktober.