Stopuret bliver sat i gang. Tiden er afgørende, hvis ikke organerne skal tage skade: Tag med på Rigshospitalet, hvor de gør klar til at tage en ny metode i brug

Eksperter håber, at en ny metode vil kunne forkorte ventelisterne for alvorligt syge, fordi der kommer flere organdonorer. For at få succes med den nye metode er lægerne dog i et kapløb med tiden.

Rigshospitalets specialister i organtransplantation og organdonation træner de nye procedurer, som er nødvendige for at sikre succesfulde operationer, når de i løbet af efteråret tager en ny mulighed for organdonation i brug. Søren Bidstrup

Det er torsdag den 8. juni. Klokken er efter 16. På Rigshospitalet i København er en større flok kirurger i gang med en operation.

Patienten er Stine Nielsen på 29 år. Hun er indlagt på intensivafdelingen med en alvorlig hjerneskade. Hun er registreret som organdonor, men der er stadig en smule blod og ilt, som når hendes hjerne – og hun vil derfor ikke kunne erklæres hjernedød.