For et år siden var Stephanie en almindelig ung kvinde. Nu bruger hun hver uge timer på hospitalet for at holde sig i live

Hvordan er det at vente på en ny chance i livet? Hør Stephanie fortælle.

Det er ikke engang et år siden, at Stephanie Dangthongcharoens liv tog en drejning.

Hun gik fra at være en udadvendt og social ung kvinde til at få konstateret en livstruende sygdom kronisk nyresvigt. I maj kom hun på venteliste til en ny nyre. Det er hendes bedste chance for at kunne genoptage det liv, hun drømmer om.

Et liv med børn, en kæreste og uden at bruge timevis flere dage om ugen på hospitalet i livsnødvendig behandling.

Men det er svært at holde modet oppe i den rutsjebanetur, som det er at vente på et nyt organ.

»Det hele har bare virket som en stor nedtur for mig,« siger Stephanie Dangthongcharoen, som Berlingske har fulgt i hendes ventetid.

I videoen i toppen af artiklen kan du høre hende selv fortælle.