I en dybt principiel afgørelse har Østre Landsrets mandag afgjort, at en 32-årig kvinde, som i 2014 rejste til terrorbevægelsen Islamisk Stat i Syrien og nu sidder i fangelejren al-Roj, ikke skal have sit danske statsborgerskab igen.
Alligevel fastholder regeringens støtteparti Enhedslisten, at den 32-årige såvel som de andre kvinder med børn i fangelejren, der har fået frataget deres danske statsborgerskab, bør få mulighed for at komme til Danmark.
»Mit udgangspunkt er børnene, og de er danske statsborgere,« siger Enhedslistens Rosa Lund.
Retsordføreren henviser til, at flere af kvinderne i lejren i det nordlige Syrien har små børn, som er underernærede og syge. Og at speciallæger tidligere har fastslået, at børnene kan komme sig bedst, hvis de ikke adskilles fra deres mødre.
Kan du forstå dem, som ovenpå den her afgørelse – hvor landsretten jo lægger til grund, at den 32-årige kvinde har tilsluttet sig Islamisk Stat vel vidende, hvad hun gik ind til – mener, at det er meget fint, hvis hun ikke kommer til Danmark?
»Nej, egentlig ikke. Hvis tanken er, at man skal retsforfølges, hvis man har deltaget i kamphandlinger side om side med IS, er det kun Danmark, der kan gøre det. Derudover mener jeg ikke, at børnene skal straffes for deres forældres handlinger,« siger Rosa Lund.
Martin Lidegaard meldte fredag ud, at De Radikale vil have de danske børn fra Syrien til Danmark, og at partiet »ser gerne, at mødrene kommer med.«
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, formand for det nye parti Moderaterne, havde fredag samme synspunkt. I et opslag på Twitter skrev han:
»Danske børn er danske børn – og de skal hjem. Om fornødent må deres mødre følge med. Udlændingepolitikken bliver ikke slap af at tage et menneskeligt hensyn til, at ingen mødre vil skilles fra deres syge børn.«
Thi kendes for ret …
12 personer udrejst fra Danmark har fået frataget deres statsborgerskab administrativt, fordi de menes at have støttet Islamisk Stat og andre islamistiske grupper. Mandag afsagde Østre Landsret så kendelse i en længe ventet afgørelse, der skulle teste den juridiske holdbarhed i den ene af de 12 sager.
Landsretten købte ikke kvindens forklaring om, at hun blindt fulgte sin mand – den afdøde topterrorist Rawand Taher, som blev dræbt af et amerikansk dronemissil i Raqqa – fra København til Islamisk Stat, og at hun ikke kendte til terrorbevægelsens brutalitet før afrejsen.
Landsretten blev heller ikke overbevist om, at kvinden boede i terrorbevægelsens selverklærede kalifat under tvang.
»Hun ville kalifatet,« lyder det i dommen:
»Der findes herved fuldt tilstrækkeligt grundlag for i overensstemmelse med vurderingen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste at anse det for godtgjort, at (kvinden) har udøvet aktiviteter, som har bidraget til at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området, og at hun i offentlige medier har udtrykt opbakning til kalifatet … og som derfor indebærer, at hun kan fratages sin danske indfødsret.«
Med andre ord:
»Thi kendes for ret: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes.«
Og det er udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) godt tilfreds med.
»Jeg er glad for, at Østre Landsret mener, at fratagelsen af statsborgerskabet kan fastholdes. Dommens konklusion skal nu nærlæses i ministeriet,« skriver Mattias Tesfaye i en mail.
Ministeriet oplyser, at 12 personer har mistet dansk statsborgerskab, efter at Udlændinge- og Integrationsministeriet i oktober 2019 fik mulighed for at fratage det administrativt. Syv af dem – herunder den 32-årige kvinde – har klaget og sagerne skal prøves i retten.
Kvindens advokat, Knud Foldschack, er omvendt frustreret over landsretsdommen.
I et klart sprog lader han på en telefonforbindelse vide, at han anser afgørelsen for at åbne »en ladeport« for myndighedsindgreb på bekostning af retssikkerheden.
»Staten har med den her dom fået en objektiv ret til at gøre, hvad helvede de vil. Det er ikke en retsstat værdig,« siger han og peger på, at sagen er ført som et civilt søgsmål, men med et indhold, som hører hjemme i en straffesag.
Anker I sagen?
»Nu må vi have en samtale med klienten og drøfte spørgsmålet om anke.«
Det politiske bagtæppe for Østre Landsrets afgørelse mandag er en højspændt politisk diskussion om fem børn i den syriske fangelejr, som ifølge regeringens jurister har dansk indfødsret.
I oktober sidste år blev 14 børn og tre kvinder med dansk indfødsret hjemtaget fra al-Roj-fangelejren, men de sidste fem børn – og fire voksne kvinder udrejst fra Danmark – måtte blive tilbage, fordi kvinderne har fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt.
En af dem er den 32-årige, som mandag altså led et nederlag i Østre Landsret.
Teltbrande, mord og trusler
Ikke desto mindre er situationen spidset til i den syriske fangelejr.
Fredag beskrev Berlingske og DR, hvordan helbredssituationen for tre af de tilbageværende fem børn er forværret betragteligt det seneste år. En underernæret treårig dreng har således haft kronisk diarré i et år, mens en femårig har brug for hurtigst muligt at få fjernet sine mandler i en operation.
Det fik regeringens støttepartier – SF, EL og R – til at kræve dem evakueret, tilmed med deres mødre. Støttepartierne henviser i den forbindelse til, at myndighedernes egne lægeeksperter peger på, at det vil være skadeligt for de hårdt prøvede børn at adskille dem fra deres primære omsorgspersoner.
Det fik udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til – endnu engang – at understrege, at regeringen gerne vil tage børnene hjem. Men deres mødre skal ikke med, og lørdag kom Kofod med en direkte opfordring til mødrene om at give samtykke til at lade sig adskille fra børnene:
»Lad os nu få lov at hjælpe de fem børn med dansk statsborgerskab til at få den hjælp, de har behov for«.
Advokat Knud Foldschack og organisationen Repatriate The Children Denmark, som han er medstifter af, har de seneste år arbejdet for, at børnene hentes til Danmark, men med deres mødre.
»Ud over at et samtykke givet under pres kan være ugyldigt, er problemet, at mødrene befinder sig i en fangelejr, hvor teltbrande, mord og trusler er dagligdag, og hvor det kan være livsfarligt, hvis medfanger finder ud af, at man har overvejet at sende sine børn hjem eller føre en sag,« siger advokaten til Jeppe Kofods opfordring:
»Vi viderebringer selvfølgelig loyalt muligheden, men jeg kommer ikke til at anbefale min klient hverken det ene eller andet. Det er hverken Jeppe Kofods politiske holdninger eller mine juridiske anbefalinger, som skal afgøre det spørgsmål. Det er op til mødrene.«
Foldschack sender også en opfordring tilbage:
»Det mest redelige ville være at hjemtage både børnene og mødrene, så man kan retsforfølge dem for de forbrydelser, man mener, de har gjort sig skyldige i, og så man kan få efterprøvet spørgsmålet om administrativ fratagelse af statsborgerskab under ordentlige forhold i Højesteret,« siger Knud Foldschack:
»På den måde kunne man behandle sagen både humanitært og juridisk korrekt. Hvis ikke, er der to tabere: børnene og retssikkerheden«.
