Sprinterne vidste, hvad der ventede. En time tidligere stirrede de ned i den afgrund, de altid må fortrænge, når det gælder. De kendte risikoen. Men nu var den særlig nær. 50 kilometer tilbage styrtede Jasper Philipsen voldsomt i den indlagte spurt. Han blev ramt af en konkurrent, røg ud over styret og kurede hen over asfalten i sin sønderrevne grønne pointtrøje.
Nu var de få hundrede meter fra mål. De trådte så tungt de kunne. Verden omkring dem forsvandt i hyperfokus, hvor kun relevant information eksisterede. Smerten. Et faldende blad, som vinden sendte mod venstre. En ujævnhed i vejen. Råbene fra siden. Styrtet bagved. Stregen forude.
Del:
