Kritikken er massiv, men justitsministeren holder fast.
Fredag har regeringen fremsat et lovforslag, som skal sikre, at børn ned til ti år forstår, at »alle handlinger har konsekvenser«. Det til trods for at ungdomskriminaliteten falder og falder – også for den hårde kerne.
I et interview med Berlingske forklarer justitsminister Søren Pape Poulsen (K), hvorfor han mener, at kritikerne tager fejl.
Det går jo godt. Hvorfor er det nødvendigt at reformere indsatsen til at bekæmpe ungdomskriminalitet?
»Fordi andelen af den hårde kernes kriminalitet stadig er den samme, selv om ungdomskriminaliteten er faldet. Det skal vi tage alvorligt.«
Men den hårde kerne bliver jo mindre ...
»Men andelen (af den samlede ungdomskriminalitet, en årgangs »hårde kerne« begår, red.) er stadig den samme. Det svarer lidt til at sige, når en pilot flyver et fly, at »jamen nu slukker vi motoren, for det går så godt«. Når vi ser unge mennesker, der er blevet en del af bandemiljøet og har været udsatte, så kan man med rette spørge, hvorfor ingen greb ind. Bandekriminaliteten i især København er et godt eksempel på, at noget i det nuværende system ikke har virket. Vi har ikke noget at prale af, når vi ser lillebrødre blive hevet ind i kriminalitet. Det handler ikke om, hvorvidt det er 10.000, 1.000 eller 500 mennesker. Det må handle om, at vi gør det rigtige.«
Men vi er enige om, at den her hårde kerne bliver mindre i antal og faktisk i samme hast, som ungdomskriminaliteten også generelt falder?
»Ja.«
Og hvorfor er det overraskende, at en hård kerne i dag er lige så hård, som en hård kerne var før i tiden?
»Jamen, det er heller ikke overraskende. Der kan vi så vælge at sige, at det er godt nok, eller vi kan gøre noget andet. Det er defensivt at sige, at »jamen, det går den rigtige vej, så lad os bare lade stå til«. For mig handler det om, at vi ikke stiller os tilfreds med, at det er faldende, når andelen stadig udgør den samme. For mig er det ikke godt nok.«
Kritikere mener, at I forsøger at reparere noget, der ikke er i stykker, og at jeres forslag ligefrem kan føre til mere kriminelle unge. Er du nervøs for det?
»Nej. At sige, at det her kan føre til mere kriminelle unge – hvordan det? De regler, der kommer til at gælde i fremtiden for, hvornår du kan placere et ungt menneske på en lukket institution, er de samme som i dag. Og præcis det samme mistankegrundlag, som gælder i dag, vil gælde fremover. At man så skal lave en børnefaglig undersøgelse på kortere tid end de fire måneder, man bruger i dag, det burde man kunne. De her unge mennesker er kendt af systemet. Man kan spørge sig selv: Hvorfor har det system ikke grebet tidligere og hårdere ind noget før?«
Får de kritiske høringssvar jer til at ændre i lovforslaget?
»Generelt set giver høringssvarene ikke anledning til mange ændringer.«
I 2014 bebudede de fire borgerlige partiledere en hårdere linje over for ungdomskriminalitet. Nu kommer dette forslag. Er det her mere et forsøg på at indfri et valgløfte, end det er at bekæmpe ungdomskriminalitet?
»Vi gør lige præcis ikke det, vi sagde, vi ville. Vi opretter ikke en ungdomsdomstol. Vi nedsætter ikke den kriminelle lavalder. Jeg har tilladt mig at lade mig overbevise af argumenter og blive klogere, og vi har haft en lang række aktørere – praktikere – inddraget i det her. Det er ikke noget, der er opfundet på et ministerkontor. Folk, der har med det her at gøre til daglig, har spillet ind.«
Hvem har spillet ind?
»Det er tilbage fra, før jeg var minister, og det er en proces, der er kørt fra ministeriets side, som jeg har forstået det, med workshops.
Jeg har stået med fingrene nede i det her (som tidligere SSP-arbejder, red.). Jeg har kigget ind i øjnene på en 14-årig knægt, der havde røget for meget hash for nu at starte med et eksempel, og det var i stille og rolige Midtjylland. Det er utroligt vigtigt, at vi gør noget for de her unge mennesker så tidligt som muligt. Jeg synes ikke, vi skal prale af, at der i dag bliver skredet ind for sent i så mange tilfælde. Jeg synes heller ikke, vi skal prale af, at kommunerne har kendt til mange af de unge mennesker i årevis, uden der er sket noget.«
I foreslår ungdomskriminalitetsnævn med en dommer for bordenden, og hvor der også deltager en repræsentant fra politiet og en fra kommunen. Så kan kriminelle børn og unge bl.a. i op til fire år blive anbragt på en lukket institution, som vil få udvidet mulighed for magtanvendelse, 24 timers overvågning og låse på dørene. En del af kritikken går på, at selv om I ikke kalder det for straf og ungdomsdomstol, så kommer det for barnet eller den unge til at føles sådan ...
»Ja. Jeg er så bare uenig. Jeg mener jo, det her er en styrkelse af barnets retssikkerhed. Jeg er stum af forundring over, at man kan have det modsatte synspunkt.«
