Kære læser,

Det har været Donald Trump her, der og alle vegne i en uge, hvor det er præcis et år siden, han blev præsident i USA. Og verden har ikke været det samme siden.

Det første år har ændret USA og rystet verden, som Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup, udtrykker det i August Bangs video i anledningen af etårsdagen. Den kan du finde her.

Grafik: Maria Thykjær

Birgitte Borup fortæller også, at det har været det vildeste år i hendes liv, en opfattelse mange af os nok deler.

I videoen kan du også høre sikkerhedspolitisk korrespondent Simon Kruse fortælle om prisen for amerikanerne og resten af verden. 

Og erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen om valutamanipulation, handelsbegrænsninger og told, som ingen af os anede pludselig blev noget, vi taler om ved kaffemaskinen.

Få ugens bedste historier direkte i din indbakke

Hver lørdag samler featureredaktør Jette Holm alt det, du bør læse, høre og se, så du aldrig går glip af Berlingskes vigtigste satsninger.

DI-topchefens uddannelsesrod

Gennem årtier er Lars Sandahl Sørensens uddannelse blevet gjort flottere og flottere i bestyrelsesdokumenter og medier. 

Men DI-topchefen har aldrig erhvervet sig de akademiske meritter, han ellers i utallige artikler og officielle dokumenter tilskrives.

For eksempel fremgår det om Sandahls baggrund i forbindelse med bestyrelsesposter i Industriens Fond, Nilfisk og ATP, at han har en såkaldt master, svarende til en kandidatgrad, i ledelse og økonomi. 

Lars Sandahl Sørensen har stået i spidsen for Dansk Industri siden 2019.
Lars Sandahl Sørensen har stået i spidsen for Dansk Industri siden 2019. Foto: Mathias Svold

En titel, han angiveligt har erhvervet sig efter studier på universiteterne St. Cloud (USA), Kansai Gaidai (Japan) og Stanford (USA).

Men det viser sig, som universitetet selv oplyser, at Sandahl kun læste på St. Cloud fra september 1982 til maj 1983, da han var 19 år gammel.

Den historie fra journalisterne Magnus Kraft og Emil Bo Rask kan du læse her, hvor Lars Sandahl selv beklager.

Det kan betale sig at være en mand

I udlandet har en lang række kvinder hen over julen beskrevet, hvordan deres synlighed på LinkedIn eksploderede, efter at de ændrede deres køn til mand på platformen.

Så Samira Nawa har skiftet køn – eller hun har rettelig ændret sin kønsmarkør på det sociale medie LinkedIn, så der fremover står, at Radikale Venstres næstformand identificerer sig som en mand.

Samira Nawa er blandt andet ligestillingsordfører og medlem af ligestillingsudvalget.
Samira Nawa er blandt andet ligestillingsordfører og medlem af ligestillingsudvalget. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Ifølge The Guardian har kvinder, der har skiftet deres kønsmarkør til »mand« – og i nogle tilfælde også omskrevet deres profiler i mere såkaldt maskulint, handlingsorienteret erhvervssprog – oplevet markante stigninger i både visninger og engagement.

Samira Nawa siger, at hun vil lade eksperimentet vare et par måneder og derefter dele sine resultater.

Det kan du læse mere om i journalist Signe Westermann Kühn historie.

Nationalbanken får den helt store – dyre – tur

Nationalbanken – tegnet af Arne Jacobsen i 1960erne – er ved at få den helt store tur.

Renoveringen af den ikoniske bygning skulle have kostet 1,9 milliarder kroner og have stået færdig i 2028.

Men den forventes nu at komme til at koste 3,8 milliarder kroner og blive færdig i 2030.

Glas til den enorme facade hentes i Canada, 4.300 marmorplader kommer fra et kalkbrud i det sydlige Norge, mens helt særligt træ til gulvene importeres fra Afrika.

Og det koster.

Nationalbankens projektdirektør, Ann-Pia Puggaard (tv.), og driftsdirektør, Lone Mortensen (th.) står i spidsen for den milliarddyre renovering.
Nationalbankens projektdirektør, Ann-Pia Puggaard (tv.), og driftsdirektør, Lone Mortensen (th.) står i spidsen for den milliarddyre renovering. Foto: Linda Kastrup

»Men man skal forstå, at det her projekt handler om vedligehold af en fredet bygning. Og Arne Jacobsen har ikke gjort det nemt for os. Banken er ikke tegnet til at kunne blive skilt ad, og så er den fyldt med miljøskadelige stoffer,« forklarer projektdirektør Ann-Pia Puggaard.

Du kan læse journalist Nicolaj Vorres historie her.

Der skrives verdenshistorie

En gang imellem kan man godt synes, at der er langt mellem de gode nyheder på klimaområdet. Men her er faktisk en rigtig god nyhed: 

For første gang i 52 år faldt forbruget af kul – verdens mest beskidte brændsel – i fjor i Kina og Indien.

Nær grænsen til Pakistan er Indien begyndt at opføre en af verdens største solcelleparker. 
Nær grænsen til Pakistan er Indien begyndt at opføre en af verdens største solcelleparker.  Foto: Punit Paranjpe/AFP/Ritzau Scanpix

I begge lande udgør kul over halvdelen af det samlede energimiks, og langt det meste går til at levere saft og kraft i stikkontakter. Så det er ikke kun en god nyhed for Kina og Indien, men for hele verden.

Hovedforklaringen er en overraskende hastig udbygning af vedvarende energi, først og fremmest af solpaneler.

Det kan du læse mere om i Lars Henrik Aagaards artikel.

Og her på falderebet: Husk, at du får tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag i »Lyt til Berlingske«, som du finder her.

Det var alt for denne gang. Fortsat god weekend.