Socialdemokratiet kan næppe erstatte indvandrerkvinder med udenlandsk arbejdskraft

For knap et års tid siden var 32-årige Sharifo Mohamed en del af en gruppe, der af politikere og eksperter beskrives som en af de største samfundsøkonomiske udfordringer herhjemme: ikkevestlige indvandrerkvinder.

Omkring halvdelen er uden for arbejdsmarkedet, og sådan har det været de seneste ti år. Indtil sidste år var Sharifo Mohamed, der har somalisk baggrund, også uden arbejde. Hun havde for øvrigt været arbejdsløs, siden hun for 12 år siden kom til Danmark. Men for et års tid siden tog hun en stak ansøgninger under armen og besøgte en lang række plejehjem i området nær Brønshøj, hvor hun bor med sine seks børn. På Kastanjehuset på Nørrebro gav det pote, og i dag er hun afløser og har næsten fuld tid.

»Det betyder rigtig meget. Jeg er rigtig glad. Glad for ikke at være på kontanthjælp. Frisk og glad for at hjælpe de ældre og for, at jeg har noget at lave, når jeg har afleveret mine børn,« siger Sharifo Mohamed.

Dermed er Sharifo Mohamed en af de kvinder, som Socialdemokratiet og partiets formand, Mette Frederiksen, ønsker at kopiere. For at der skal være råd til fremtidens velfærd og i stedet for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, skal de ikkevestlige indvandrerkvinder i arbejde. Det er altså en hjørnesten i partiets økonomiske politik. Det slog Mette Frederiksen fast, da Socialdemokratiet 20. maj præsenterede sin økonomiske plan. Efter regeringsforhandlingerne 12. juni understregede partiformanden nok engang, at det »mest oplagte er at få dem, der allerede er i Danmark, i arbejde«.

»Her taler jeg ikke mindst om indvandrerkvinder, som jeg gerne så flere af gå på arbejde hver dag,« sagde Mette Frederiksen.

Men tallene taler deres eget tydelige sprog. De ikkevestlige indvandrerkvinder er svære at få i arbejde, og trods en lang række initiativer fra skiftende regeringer er beskæftigelsesfrekvensen for de 16-64-årige indvandrerkvinder helt uforandret fra 2006 til 2016. 46 procent af dem er i beskæftigelse, fremgår det af de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er ikke i tvivl: Ikkevestlige indvandrerkvinder er en af de klart mest udfordrede grupper på arbejdsmarkedet.

»For mændenes vedkommende går det okay med at få dem ud på arbejdsmarkedet, men i forhold til kvinderne sker der ikke ret meget. Det er udgangspunktet,« siger Jan Rose Skaksen, som peger på uddannelse som en mulig vej for kvinderne til arbejdsmarkedet. De kvinder, der får en uddannelse i Danmark, klarer sig stort set lige så godt som mændene i forhold til at opnå beskæftigelse.

Men det lyder også, som om det kan vare noget tid at få de ikkevestlige kvinder i arbejde, hvis de altså først skal i gang med en uddannelse? Det er ikke en gruppe, der bare står og tripper for at komme i gang.

»Mange er kommet til Danmark med rigtig dårlige kvalifikationer, måske fordi de i hjemlandet ikke har været tænkt som en del af arbejdsstyrken, så det er nok tvivlsomt, om man kan få meget store grupper ud på arbejdsmarkedet uden at gøre endnu mere, end man gør i dag,« siger Jan Rose Skaksen.

Kvinderne har ikke nødvendigvis rette kvalifikationer

Også økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet tvivler på, at Socialdemokratiet kan erstatte udenlandsk arbejdskraft med ikkevestlige indvandrerkvinder.

»De kvinder står i udgangspunktet svagere, fordi de erfaringsmæssigt har haft svært ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor vil de have sværere ved at træde ind i de job, der efterspørges, end dem man meget målrettet kan søge udefra. Derudover handler det om uddannelse og kompetencer, hvor dem, der bor her i forvejen, ikke nødvendigvis har de rette kvalifikationer,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Nye tal viser, at der er knap 50.000 kvinder fra ikkevestlige lande på offentlig forsørgelse i Danmark. Tallene har Dansk Arbejdsgiverforening trukket for Berlingske. Cirka 10.000 af dem er på kontanthjælp, heraf er 16 procent erklæret jobparate, viser tallene, som er trukket hos Jobindsats under Beskæftigelsesministeriet.

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at potentialet er kæmpestort, og vi skal ikke tro, at det er en umulig opgave at få flere kvinder i arbejde,« siger Rasmus Brygger, chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening.

Han henviser blandt andet til Norge som et eksempel på, at det er lykkedes at få flere end 46 procent ikkevestlige kvinder i arbejde.

»Det, vi klart efterspørger, er, at man kaster en indsats efter dem. Det, der virker, er større forventninger og aktivering ude på virksomhederne, og der kan vi se, at der er dobbelt så mange mænd som kvinder i virksomhedspraktik og løntilskud,« siger Rasmus Brygger.

Socialdemokratiet peger specifikt på de ikkevestlige kvinder som erstatning for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Er det realistisk, at de kvinder kan udfylde det behov?

»Det er to forskellige typer af behov. Søger man højt kvalificeret arbejdskraft, er tankerne ikke på de langtidsledige ikkevestlige kvinder, men det betyder ikke, at vi ikke har brug for dem på arbejdsmarkedet. Der er god brug for dem, men det er ikke den samme type som indiske ingeniører, der kommer hertil med stor erfaring,« siger Rasmus Brygger.

Kulturelle barrierer har givet lavere beskæftigelse

Der er kommet godt 120.000 udenlandske arbejdstagere til Danmark de senere år, som ikke kan udskiftes med ikkevestlige indvandrerkvinder, siger forskningsdirektør og professor Torben Tranæs fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»De vil slet ikke kunne udfylde det hul. Men indvandrerkvinderne vil kunne give et bidrag, som fremadrettet mindsker efterspørgslen efter anden udenlandsk arbejdskraft, men hvor meget handler om, hvilke kvalifikationer de har, og hvad der efterspørges,« siger Torben Tranæs, som dog mener, at det er en oplagt ambition at få flere ikkevestlige kvinder i arbejde.

»Det burde også være realistisk, selv om der er en masse barrierer kundskabsmæssigt og kulturelt, der har givet den lavere beskæftigelse. For ser man på efterkommerkvinder fra ikkevestlige lande og uddannelse har billedet ændret sig kraftigt i positiv retning på relativt kort tid,« siger Torben Tranæs.

Tilbage på plejehjemmet Kastanjehuset har Sharifo Mohamed et godt råd til de mange andre tusinde indvandrerkvinder, der i modsætning til hende endnu ikke har fået job.

»De skal selv ud og finde et arbejde, for så kan chefen se, at man er glad og energisk. De skal ikke sidde og vente på kommunen, men være selvstændige og vise, at de godt kan selv,« siger Sharifo Mohamed.

Socialdemokratiet har på grund af regeringsforhandlingerne ikke ønsket at medvirke i artiklen.