Rigshospitalet burde have informeret en række skimmelramte patienter om, at hospitalets bygninger var den direkte årsag til de infektioner, patienterne har fået under indlæggelse på landets førende hospital.
Det fastslår Patienterstatningen, som er myndighed på erstatningsområdet.
Patienterstatningen har derfor kontaktet Rigshospitalets direktør, Rasmus Møgelvang, om sagen og bedt om en redegørelse.
Kravet kommer som en reaktion på, at Rigshospitalet flere gange over for Berlingske har afvist, at hospitalet skulle have oplyst patienter om, at de var blevet skimmelinficeret på grund af indlæggelse på Rigshospitalet.
Berlingske afdækkede tirsdag, at Rigshospitalet i høj grad har dobbeltkommunikeret om skimmelsagen.
Udadtil har hospitalet således givet indtryk af, at skimmeludbruddene er under fuld kontrol, og at smittede patienter ikke behøver at få besked, fordi de inficerede er fundet gennem ældre forskningsdata.
Men interne e-mail viser, at Rigshospitalet alene i det forgangne år har gjort talrige fund af skimmelsvamp, at forskere og ledende medarbejdere er dybt bekymrede, og at man internt har diskuteret muligheden for erstatning til de berørte patienter.
Patienterstatningen reagerer især på, at det har vist sig, at der er en direkte kobling mellem Rigshospitalets skimmelramte bygninger og efterfølgende infektioner hos patienter.
»Ud fra Berlingskes oplysninger har vi en formodning om, at patienter ikke er blevet informeret, som de skal,« siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen, som behandler erstatningssager i Danmark.
Rigshospitalet har henvist til, at de berørte patienter indgik i forskningsdata, hvor »grundlaget er ældre retrospektive data«. Og derfor har Rigshospitalet ikke haft pligt til at kontakte tidligere patienter, lød argumentet.
Det er Patienterstatningen uenig i.
»Er der sket en komplikation til behandlingen, er det vores opfattelse, at Rigshospitalet har pligt til at informere om det. Det ændrer et forskningsprojekt ikke på,« siger Karen-Inger Bast.
Er gået til hospitalsdirektøren
Patienterstatningen har nu bedt Rigshospitalet om at udrede de tilfælde, hvor patienter indlagt på hospitalet er blevet smittet med alvorlig skimmelsvamp. Patienterstatningen har også bedt om sagens notater og en redegørelse fra Rasmus Møgelvang, Rigshospitalets direktør.
Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum henviser i et skriftligt svar til Berlingske til, at de omtalte patienter har indgået i et forskningsprojekt, og at der ikke er begået behandlingsfejl. Derfor er Rigshospitalet endt med at konkludere, at man slet ikke har hjemmel til at række ud til de skimmelinficerede patienter.
»Det har vi ikke lov til, hvor meget vi end kunne ønske det,« skriver vicedirektør Jannick Brennum.
Berlingske har tidligere afdækket, at op mod 18 indlagte patienter har fået skimmelinfektioner fra Rigshospitalets bygninger. Mindst seks kræftsyge børn er blandt de berørte.
Men Rigshospitalet har trods årelangt kendskab til hospitalets egen rolle i infektionerne aldrig kontaktet berørte patienter og pårørende.
Patienterstatningen har før Berlingskes afdækning heller ikke kendt til sagerne, siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen.
»Det må vi have opklaret, for det er nyt for os. Vi har fået to sager ind om dette emne, og vi er nu i gang med at oplyse dem«, siger Karen-Inger Bast med reference til en vurdering af de mulige erstatningssager.
Usædvanlig manøvre
Patienterstatningen oplyser, at man sjældent ser sig nødsaget til at tage kontakt til hospitaler eller regioner i den slags sager.
Kent Kristensen, lektor i sundhedsret ved Aalborg Universitet, betegner det også som bemærkelsesværdigt.
»Det er usædvanligt, at Patienterstatningen tager den slags skridt. Det siger mig, at de tager sagen alvorligt, og at man grundlæggende er i tvivl om, hvorvidt Rigshospitalet har forvaltet reglerne rigtigt,« siger Kent Kristensen.
Patienterstatningen er en forening og samtidig den officielle myndighed, der afgør, om patienter har ret til erstatning, hvis de eksempelvis er kommet til skade i sundhedsvæsenet.
Patienter skal informeres af hospitalet, hvis de har oplevet en komplikation eller skade under behandlingen.
Men det er altså ikke sket for de mindst 18 patienter, som er testet positive for svampeinfektioner fra Rigshospitalets bygninger.
Det helt klare udgangspunkt er, at patienter og pårørende skal oplyses om det, hvis de eksempelvis får en infektion, mens de er indlagt på et hospital, uddyber Karen-Inger Bast.
»Har man været på Rigshospitalet som patient og oplever komplikationer eller skader til behandlingen, mener vi, at man efter klage- og erstatningslovens paragraf 23 skal informeres om muligheden for at søge erstatning,« siger Karen-Inger Bast.
Det er ikke Rigshospitalets opfattelse. Over for Berlingske har Rigshospitalet henvist til, at man først har opdaget årsagen til patienternes skimmelinfektioner efter et forskningsprojekt ved Rigshospitalet.
Det var disse undersøgelser fra januar 2023 og frem, der gjorde, at man kunne koble skimmelsvamp i patienterne til skimmel i bygningerne.
Smittede bør søge erstatning
Direktør Karen-Inger Bast forklarer, at patienter, der ikke længere er tilknyttet et hospital, skal informeres, hvis hospitalet efterfølgende opdager fejl.
»Det ser vi også på andre områder. Vi havde et eksempel med en brystkræftpatient. Da man efter behandlingsforløbet kiggede scanningsbillederne igennem, kunne man se, at der allerede to år før forløbet havde været en knude i brystet. Dette skulle patienten have været informeret om. Den sag illustrerer meget godt, at udskrevne patienter også skal informeres,« siger hun.
Hvad tænker I om, at man på Rigshospitalet har kendt til denne kobling mellem skimmel i bygninger og skimmel i patienter i et år uden at informere patienter?
»Jeg vil gerne have lov at se redegørelsen fra Rigshospitalet, inden jeg udtaler mig om det. Nu har vi skrevet formelt til direktøren, og så får vi et ordentligt overblik.«
Karen-Inger Bast understreger, at hun ikke kan sige, om de berørte patienter og pårørende faktisk er berettiget til erstatningen.
»Hvis man er blevet smittet med skimmelsvamp under en indlæggelse, og dette har forværret ens sygdomsforløb, eller hvis der ultimativt er patienter efter en infektion med skimmelsvamp, der er døde, skal man søge erstatning. Jeg kan ikke sige, hvordan det ender. Det er første sag, vi har af den type. Men vi har tidligere behandlet sager om patienter, der har fået andre infektioner på et hospital, så vi har en vis erfaring i at tage stilling til den slags sager,« siger Karen-Inger Bast.
Rigshospitalet klar til at ændre praksis
Vicedirektør Jannick Brennum fra Rigshospitalet forklarer, at man på hospitalet faktisk har været i tvivl om, hvorvidt patienterne og deres pårørende skulle orienteres.
»Derfor konsulterede vi relevante fagpersoner og enheder på Rigshospitalet telefonisk og fik besked om, at vi ikke skulle kontakte patienterne bagudrettet, fordi der er tale om et forskningsprojekt med resultater, der rækker flere år tilbage, og resultaterne viser, at der ikke er begået behandlingsfejl,« forklarer Jannick Brennum i et skriftligt svar.
Der er derimod tale om »ny viden om, hvorfra en svampespore eventuelt kan stamme, hvilket man ellers sjældent kan vide med sikkerhed, da svampesporer findes overalt,« skriver vicedirektøren.
Han påpeger, at en infektion med skimmelsvamp er en kendt komplikation for patienter med nedsat immunforsvar. Jannick Brennum understreger også, at Rigshospitalet lytter til Patienterstatningen, og at man gerne vil vende sagen med myndigheden. Desuden åbner Rigshospitalet for at ændre praksis, hvis det kan lade sig gøre.
»Hvis der er detaljer i denne sammenhæng, som jeg eller andre fra Rigshospitalet har overset i forhold til at informere patienterne, og hvis Sundhedsministeriet ville hjælpe med en farbar vej for at kontakte patienter bagudrettet, ændrer vi naturligvis gerne praksis og kontakter patienterne,« skriver Jannick Brennum.