Otte små bogstaver skrevet med en 14-årig piges håndskrift stod tilbage på blokken i et lille lærerværelse på en skole i Dianalund på Midtsjælland.
»Voldtægt« stod der, og det var ifølge pigen det, som hendes forhenværende idrætslærer, en dengang 30-årig mand, havde udsat hende for gennem adskillige måneder.
Der gik flere timer fra kuglepennen forlod blokken, og til pigens forældre, Charlotte og Thomas, blev orienteret om, hvad der var sket.
I dag er Charlotte og Thomas ikke i tvivl om, at de pågældende lærere har svigtet deres ansvar, og forældrene er sikre på, at lærerne kunne have stoppet og måske endda forhindret misbruget af deres datter, hvis de havde levet op til den skærpede underretningspligt.
Parret mener også, at skolen har svigtet sit ansvar ved ikke gribe ind over for idrætslæreren på trods af de mange henvendelser fra både lærere, elever og en forælder.
Informeret via opkald
Charlotte glemmer aldrig det opkald, hun modtog 14. januar 2019, mens hun var ude at gå en tur. Da telefonen ringede, var hun i den skov, hun senere fandt ud af havde dannet ramme for det groveste overgreb på hendes datter.
Stående blandt de afpillede træer kunne hun ikke gøre andet end at skrige og græde, da skolelederen fortalte, hvad den lærer, hun troede, hun kunne stole på, havde gjort ved hendes datter.
I dag er hun »dybt rystet« og vred over, at skolelederen valgte at ringe til hende frem for at fortælle det personligt. Ifølge Charlotte ved fagprofessionelle, at en alvorlig meddelelse altid skal overbringes sådan.
»Det er så voldsomt og traumatisk som mor at få at vide, at ens barn er blevet voldtaget, og så vælger skolelederen at fortælle det telefonisk. Det sidder i mig, som var det i går, og det har sat de dybeste spor. Jeg kan slet ikke finde ord for det,« siger Charlotte.
Hun og hendes mand er også chokerede over, at deres datter vendte tilbage til undervisningen, efter hun havde fortalt, hvad der var sket. Det fremgår af vidneforklaringer i sagen, at datteren selv skulle have ønsket det, men det afviser Charlotte.
»Det er så uprofessionelt, at man sender et barn i dyb krise tilbage i klassen. Jeg er rystet over det. De skulle have fundet en, der kunne sidde sammen med hende, indtil vi fik det at vide og kom op på skolen. Jeg synes, det er fuldstændig forfærdeligt,« siger Charlotte.
Da sagen blev ført i Retten i Næstved i december 2019, fandt Charlotte og Thomas ud af, at skolens ledelse havde modtaget flere henvendelser angående idrætslæreren, der efterfølgende har skiftet navn til Bjørn Christiansen.
Han var inden sin ansættelse i Dianalund kortvarigt ansat på en skole i Solrød Kommune. Inden da havde han været overkonstabel i Forsvaret. Under retssagen forklarede idrætslæreren gentagne gange sine handlinger med dårlig dømmekraft som følge af posttraumatisk stress-syndrom, som han pådrog sig under sin udsendelse til Afghanistan i 2008.
Det fremgår af retsbogen, at de første henvendelser om idrætslærerens adfærd kom i efteråret 2017, og at henvendelserne havde accelereret i tiden op til, at det groveste overgreb fandt sted i slutningen af oktober 2018.
Her henvendte tre lærere sig, fordi idrætslæreren i forbindelse med skoleaktiviteter havde rørt ved piger iført bikini. Kort tid inden havde idrætslæreren krænket den 13-årige pige seksuelt i et skur nær ved skolen.
Adfærden har tidligere vakt opsigt
Det fremgår af retsbogen, at et vidne havde udtalt til politiet, at vidnet »igennem længere tid« havde haft »en dårlig mavefornemmelse« af idrætslærerens relation til pigen. Det fremgik også, at vidnet »helt fra start af« mente, at idrætslæreren var »for nær« med eleverne i idrætstimerne, mens han også rørte pigerne meget højt oppe på låret, hvis de havde skader.
I perioden fra de første henvendelser kom i 2017 og til september 2018 havde skolelederen og idrætslæreren flere samtaler omkring idrætslærerens adfærd, men derudover foretog skolen sig ikke yderligere.
Den seneste samtale, hvor viceskolelederen også deltog, fandt sted 5. oktober 2018.
Samtalen skyldtes idrætslærerens sprog, samt at han var fysisk pågående over for pigerne. Det fremgår af retsbogen, at skolelederen ikke troede, at henvendelserne havde noget på sig, men under samtalen skulle idrætslæreren have fået at vide, at »du risikerer at miste dit barn, din kone og aldrig at kunne arbejde med børn igen, fordi dine handlinger kan misforstås«.
Senere samme måned fandt det sidste – og groveste – overgreb sted. Her fikserede idrætslæreren pigen med håndjern, halsbånd og halsrem, inden han forgreb sig på hende analt.
31. oktober modtog skolen en klage fra en forælder, fordi idrætslæreren havde kaldt nogle af drengene for »pikhoveder« og samme dag fortalte en dreng og en pige om ubehagelige episoder med idrætslæreren, mens pigen også havde set ham røre ved en anden piges numse.
Idrætslæreren havde fem dage inden haft sin sidste undervisningsdag på skolen.
Det fremgår af retsbogen, at det ikke kun var på skolen i Dianalund, at idrætslærerens adfærd havde gjort sig bemærket blandt kolleger. Det var også tilfældet på skolen i Solrød Kommune, hvor han tidligere var ansat.
Her havde lærerne gjort ham opmærksom på, at han burde holde elevsamtaler i andres tilstedeværelse, men det var først, da idrætslæreren igen blev gjort opmærksom på dette, at han begyndte at gøre det i storrum.
Gennem vidneforklaringer fandt Charlotte og Thomas ud af, at man på skolen havde bemærket, at deres datters adfærd ændrede sig, da overgrebene begyndte at finde sted.
Hun forlod ofte undervisningen, uden nogen vidste, hvor hun gik hen, og lærerne bemærkede, at hun havde svært ved at koncentrere sig. Hun var også meget ked af det i skoletiden, og hun blev flere gange fundet grædende.
I august 2018 blev Charlotte og Thomas kontaktet af to lærere. Den ene henvendelse skete på baggrund af deres datters manglende tilstedeværelse i én time, mens den anden henvendelse drejede sig om en forespørgsel om, hvorvidt deres datter havde en spiseforstyrrelse, hvilket de kunne afvise.
Charlotte og Thomas blev derudover ikke gjort opmærksom på, at deres datter tit var fraværende, at hun havde ændret adfærd og var meget ked af det i skolen.
Det blev heller ikke bragt op, da de blev indkaldt til en udvidet skole-hjem-samtale på skolen i december 2018 få måneder inden, deres datter fortalte om overgrebene for første gang.
»Det er mig helt ubegribeligt, at de undlod at handle, når de selv siger, at de kunne se, at vores datter ikke var i trivsel. De så hende være ked af det i skoletiden, og de gjorde ingenting. De har svigtet på den groveste måde,« siger Charlotte.
Hun og hendes mand mener også, at Sorø Kommune har svigtet sit ansvar, fordi kommunen bliver ved med at fastholde, at der ikke er sket brud på den skærpede underretningspligt.
Ifølge forældrene kan det nemlig dokumenteres gennem vidneforklaringerne fra Retten i Næstved, at lærerne så deres datters manglende trivsel og adfærdsændringer, men undlod at handle.
Der er ifølge kommunaldirektør Søren S. Kjær ingen underretninger i Sorø Kommune omhandlende den pågældende idrætslærer.
Frifundet for voldtægt i landsretten
Retten i Næstved dømte i december 2019 idrætslæreren for i en periode på fem måneder at have voldtaget pigen flere gange samt krænket hende på anden vis, mens han også blev dømt for en række andre forhold. Dommen lød på seks års fængsel og en livslang fratagelse af muligheden for at arbejde med børn og unge under 18 år igen.
Da sagen gik om i Østre Landsret, blev han efter stor uenighed blandt dommere og nævninge idømt en langt mildere straf på to års fængsel. Landsretten frifandt ham for sigtelserne vedrørende voldtægt og dømte ham i stedet for at have haft samleje med en mindreårig.
Landsretten mente ikke, at relationen mellem den 13-årige pige og idrætslæreren havde »den tvangsmæssige karakter«, hun havde beskrevet den som, og derfor kunne der ikke være tale om voldtægt.
Han blev også kendt skyldig i at have blufærdighedskrænket pigen og syv andre piger, mens han også blev kendt skyldig i forsøg på at erhverve børnepornografisk materiale samt delvis skyldig i at have truet et vidne.
Dårlig adfærd blev påtalt
Søren S. Kjær, kommunaldirektør i Sorø Kommune, som skolen hører under, kalder sagen for »uhyggelig« og »dybt tragisk«. Han siger, at man har »den største medfølelse med pigen og hendes familie«.
Der er dog ifølge ham ikke tilstrækkeligt grundlag for, at »gå ind og lave en individuel sanktion i organisationen« i forbindelse med skolens håndtering af sagen.
Der kommer med andre ord ikke til at være konsekvenser for de involverede.
»Det er klart, at vi må spørge os selv, om vi har gjort, hvad vi kunne. Jeg er ikke bleg for at sige, at resultatet vidner om, at der er noget, som vi ikke har gjort godt nok. Det er ikke et resultat, jeg vil stå og forsvare,« siger Søren S. Kjær.
Han siger, at skolelederen på baggrund af henvendelserne har haft et længere forløb med idrætslæreren, angående hvilken adfærd en skolelærer bør have. Han siger også, at skolens ledelse iværksatte supervision af idrætslærerens undervisning.
Selv om der var nogle tegn, der kaldte på supervision, var det ifølge Søren S. Kjær ikke af så vidtgående karakter, at der var behov for en personalemæssig sanktion.
Hvorfor har det ikke ført til sanktioner ud over samtaler, når flere gjorde opmærksom på, at han har rørt ved pigerne på en måde, man ikke skal røre ved elever på?
»Det fremgår af dommen, at det er blevet påtalt over for tiltalte, at det er en dårlig adfærd. Så der var givet besked til tiltalte om, at det var en dårlig adfærd, og at det ikke var acceptabelt.«
Du kalder det dårlig adfærd, som ikke var acceptabel. Hvorfor fyrede man ikke en mand, der rørte ved pigerne?
»Det kommer jo an på graden af ...«
Han rørte ved deres numser ...
»Ja, men jeg kan jo ikke svare på det. Jeg var der jo ikke. Jeg svarer dig, at man påtaler over for tiltalte, at det er en adfærd, som ikke er acceptabel.«
Søren S. Kjær understreger over for Berlingske, at en lærer, der rører ved en elev på upassende vis, og som ikke ændrer sin adfærd, ikke kan fortsætte med at være ansat. Han siger, at læreren i den pågældende sag fratrådte af andre årsager, inden afskedigelse kom på tale.
Ikke godt nok
Adspurgt om man gjorde pigens forældre opmærksom på pigens ændrede adfærd henviser kommunaldirektør Søren S. Kjær til vidneforklaringer, hvoraf det fremgår, at det blandt andet blev taget op i forbindelse med en samtale om uddannelsesparathed.
Charlotte, pigens mor, har afvist, at den oplysning skulle være korrekt.
Søren S. Kjær siger, at med den viden, han har i dag, kunne han have ønsket sig, at man havde gjort mere ud af at interessere sig for ændringen i pigens trivsel. Han tror, at man så måske kunne være kommet på sporet af, hvad der var fat, og at man kunne have forhindret, at det, der ikke må ske, alligevel skete.
Adspurgt om skolen håndterede situationen korrekt ved at sende pigen tilbage til klassen efter at have fortalt om overgrebene, er svaret »nej«.
»Det var ikke godt nok. Heldigvis kan man ikke på forhånd sige noget om, hvordan man skal opføre sig i en sag som denne, fordi den er så ekstrem. Men lige nøjagtigt det med, at man sendte pigen tilbage i klassen, det var ikke den måde, man skulle have håndteret det på. Det er noget af det, vi har beklaget over for familien,« siger Søren S. Kjær.
Adspurgt om skolen handlede rigtigt, da de valgte at ringe til pigens forældre, siger Søren S. Kjær, at skolen traf et »forkert valg«.
»Det her er en modbydelig besked at skulle modtage, så den fordrer jo, at man er blevet passet godt på af dem, som overbragte den. Der har været en overvejelse om, at det skulle gå hurtigt versus at være trygt, og der traf man det forkerte valg at lægge vægt på hurtighed. Så nej, jeg er ikke stolt af det faktum, at beskeden blev overbragt telefonisk,« siger han.
Fuldstændig uacceptabel adfærd
Fra Skolelederforeningen lyder det fra formand Claus Hjortdal, at man ikke ønsker at kommentere den konkrete sag. Han siger, at man har undersøgt sagen, og den pågældende skoleleder er »blevet fuldstændig frikendt«, for »der har været holdt de nødvendige samtaler«.
Fra Danmarks Lærerforening lyder det fra Thomas Andreasen, at hvis man som lærer ser, at en kollega har en seksuelt grænseoverskridende adfærd eller har mistanke om, at noget ikke er, som det bør være, så skal man gå til sin leder. Reagerer ledelsen ikke, så bør man gå til tillidsrepræsentanten og søge hjælp hos fagforeningen.
»Det, som den pågældende lærer er blevet dømt for, er fuldstændig uacceptabel adfærd for en lærer. Forældre skal trygt kunne sende deres børn i skole, og derfor er det en fuldstændig uacceptabel adfærd, som den pågældende mand er dømt for,« siger Thomas Andreasen.
