Skoleledere i opråb: Det er ikke synd for børn, at vi tester dem

To skoleledere tager nu de nationale test i forsvar. De mener, at det er dybt kritisabelt, at testene skal fjernes, og ingen af dem køber argumentet om, at testene skaber et præstationspres hos børnene. »Sådan er livet, og man gør eleverne en bjørnetjeneste ved at fjerne testsituationer,« lyder det.

Brian Jørgensen er skoleleder på Tre Falke Skolen på Frederiksberg. Han kalder det »dybt kritisabelt«, at de nationale test skal afskaffes. Thomas Lekfeldt

Tre Falke Skolen på Frederiksberg er en lille skole, hvor der går 300 elever fordelt i 7. til 10. klasse.

For fire år siden havde skolen et alvorligt problem. 9.-klasseeleverne præsterede så dårligt fagligt, at skolen var tvunget til at lave en plan, der skulle sørge for at forbedre karaktererne i afgangsklasserne.