Det er dybt alvorlige oplysninger om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der mandag er dukket op til overfladen.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), som har gennemført en undersøgelse på baggrund af oplysninger fra én eller flere whistleblowere, vurderer, at spiontjenesten i flere tilfælde har handlet i strid med loven. Mandag morgen blev chefen for FE, Lars Findsen, og to andre ledende medarbejdere fritaget for tjeneste.