Simon Aggesen mister borgmesterkæden, og de borgerlige er færdige på Frederiksberg. Ny borgmester er socialdemokrat

Kommunalvalget på Frederiksberg blev lige så tæt som forudset. Da alle stemmer var talt op, viste det sig også at blive historisk. Den rød-grønne opposition har således vundet flertallet af Frederiksberg-borgernes stemmer.

Michael Vindfeldt (S) bliver ny borgmester på Frederiksberg, og Lone Loklindt (R) bliver ny viceborgmester.

Den rød-grønne opposition, der udover S og R består af SF og Enhedslisten, har således opnået et knebent flertal på 50,5 procent af stemmerne i kommunen, der i 112 år har været på konservative hænder.