Sidst blev vi styret af røde og grønne kurver. Næste gang kan vi behandle os selv

Nedlukninger og frygten for et sammenbrud på hospitalerne spillede en central rolle i håndteringen af coronakrisen. Men sådan behøver det ikke at være, viser erfaringer fra opsigtsvækkende nyt projekt.

Næste gang, en verdensomspændende pandemi rammer Danmark, kan et meget stort antal akut syge patienter sandsynligvis komme til at modtage behandling og blive kureret hjemme hos dem selv.

Dermed vil der ikke længere være frygt for, at hospitalerne kan bryde sammen under presset fra tusinder af syge, og det vil også være muligt at undgå de store samfundsnedlukninger, som prægede de første år under coronakrisen.