»Intet kommer af intet«.
Dette citat fra William Shakespeares mest dystre tragedie, »Kong Lear«, bruges fredag i et retslokale i Københavns Byret.
I den sag, som politiet har kaldt »Operation Greed«, holdes det 165. retsmøde i en sag om hvidvask og unddragelse af moms og skat.
Efterhånden er det blevet forsvarernes tur til at gennemgå sagen, hvor 17 mænd og tre selskaber er sat under tiltale.
I et tidligere retsmøde har anklagerne krævet alle dømt, og straffen til hovedmanden skal være rekordlang i forhold til andre sager om økonomisk kriminalitet, har de sagt – fængsel i ti år.
Påstanden er, at de tiltalte drev en slags kriminel servicevirksomhed, hvor der blev fremstillet falske fakturaer for i alt cirka 800 selskaber, som havde udført sort arbejde.
Men advokat Jakob Arrevad spejder forgæves efter grundlæggende oplysninger om de mange selskaber, der var kunder. Efterforskningen er mangelfuld, lyder det.
»Man kunne godt fra 2013 til 2017, hvor man efterforskede sagen, have kontrolleret bare ét af selskaberne. Men vi har ingen viden om de leverede ydelser. Der har ikke været udført en eneste kontrol af, hvad der er foregået,« siger han.
Og det er i den forbindelse, at advokaten nævner citatet fra den berømte engelske digter.
Ord for ord gennemgår advokaten formuleringerne i anklageskriftet, og hans pointe er, at lovens krav om klarhed ikke er opfyldt. En tiltalt skal vide, præcist hvad han beskyldes for at have gjort.
For eksempel er anklageskriftets første forhold om 515 fakturaer temmelig tåget. Her står, at en gruppe af de tiltalte »forsætligt udstedte og/eller foranledigede eller accepterede« udfærdigelsen.
Men bevisførelsen under den tre år lange proces har ikke kastet lys over, hvad anklagemyndighedens påstand nærmere er.
»Det er ikke oplyst, hvem der skal have accepteret hvad. Og så er der ikke grundlag for domfældelse,« siger Jakob Arrevad til retten.
I tiltalen står også, at fakturaerne har et »urigtigt indhold«, men anklagerne kritiseres, fordi de ikke kunde for kunde og faktura for faktura har bevist påstanden.
Forsvareren savner også en såkaldt pengestrømsanalyse. I anklageskriftet står, at pengene »blandt andet blev afhentet af de tiltalte og/eller ikke nærmere identificerede personer«. Og det er »blandt andet« og »og/eller«, som får Jakob Arrevad til at sukke højlydt.
»Anklagemyndigheden aner ikke, hvad der er foregået. De ved ikke, om pengene er røget til Polen eller ej,« siger han.
Når gruppen af forsvarerne har holdt deres indlæg, trækker retten sig tilbage for at votere. Dommen ventes til foråret.
/ritzau/
