En fængslet dansk spionchef. Statshemmeligheder der måske er blevet lækket. Journalister der kaldes til kammeratlige samtaler med efterretningsvæsenet, men holdes ude af retssale.
Sagen om den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen er omgærdet af mystik og mørklægning. Men måske har hovedpersonen sendt både den danske befolkning og resten af verden en skjult meddelelse ved retsmødet 4. februar.
En meddelelse gemt i den 559 sider lange skønlitterære roman »Alt det lys vi ikke ser«, der måske kan lede offentligheden på sporet af, hvad der ligger til grund for, at Lars Findsen i december i det forgangne år blev sigtet for at røbe statshemmeligheder.
Alt det vi ikke ser
Spørger man professor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet Mads Rosendahl Thomsen, tror han ikke, at Lars Findsens bogvalg er tilfældigt.
»Det er et forsøg på at sige, at han har noget, han gerne vil fortælle. Han vil vise noget,« siger Mads Rosendahl Thomsen.
Han bider særligt mærke i bogens titel: »Alt det lys vi ikke ser«.
»Det kan være en påmindelse til folk om at få øjnene op. At der er noget, vi ikke ser.«
Også forlagschef for oversat skønlitteratur på Politikens Forlag, Line Müller, mener, at netop titlen kan tillægges en betydning i denne situation.
»Der er den her store sag, som vi alle sammen ved, er meget alvorlig. Men vi ved ikke, hvad sagen handler om. Det kan være en måde for Lars Findsen at sige, at svaret er lige foran os. At det er, som han siger. At han er blevet gjort til genstand for noget, han ikke selv mener, han har gjort,« siger hun.
Professor Mads Rosendahl Thomsen bider også mærke i, at bogens handling drejer sig om en af vor tids største undertrykkelser og besættelser i kampen mod et totalitært styre, nemlig Anden Verdenskrig.
»Måske er det Lars Findsens forsøg på at sige, at det er, hvad Danmark er ved at blive til?« siger han og fortsætter:
»Det kan også være, at han prøver at sige: 'Her står jeg. Det her er det budskab, jeg kan have med. Pas på, vi er på vej et sted hen.' Det er der i hvert fald nogle, der vil sige. Det passer jo som fod i hose ind i hele den historie, som har kørt om kritikken af regeringen i forhold til magtmisbrug, og som er kommet til udtryk i demonstrationer,« siger Mads Rosendahl Thomsen.
»Det er dog ren og skær spekulation, men det er næppe tilfældigt, at det er den bog, han tog med. Så det er svært ikke at se det som andet end en bevidst handling,« siger Mads Rosendahl Thomsen afslutningsvis.
Bevidst eller ubevidst
Oversætter af bogen, Mich Vraa, tror ikke, at det er en bevidst handling, selvom han godt kan se ligheder mellem bogens hovedkarakter Werner Pfennig og Lars Findsen selv.
»Der er en klar parallel. Werner Pfennig er begejstret for teknologi, og bliver indrullet i Hitlerjugend. Men på et tidspunkt går det op for ham, at den teknologi, han har fintunet, bliver brugt på en måde, der ikke var hans hensigt. Det er et klart tema i bogen,« siger han.
Men det er ikke kun bogens titel og den periode, bogens handling foregår i, der kan tolkes på. Berlingskes litteraturanmelder Marie Louise Wedel Bruun dykker endnu længere ned i bogens sider.
»Det er næppe en tilfældig bog. Han sender et meget højlydt signal til både dansk og international presse ved at vælge en Pulitzer-vindende bestseller, mange kender.«
Hun mener, at man måske kan drage paralleller mellem Findsen og bogens ene hovedperson, Werner Pfennig. Bogen følger den unge forældreløse dreng under Anden Verdenskrig. Han har udsigt til et liv med arbejde i kulminen i den tyske by, han kommer fra, men Werner Pfennigs store talent for at reparere radioer, fører ham til Hitlerjugend, hvor han hurtigt stiger i graderne. Efterhånden går det op for ham, at hans arbejde for nazisterne er forkert.
Berlingskes litteraturanmelder bider mærke i, at Pfennig og Findsen begge er en del af et system. De har begge gode intentioner og bliver gjort til et velvilligt redskab. Men de har været ‘blinde’, som er et vigtigt symbol i bogen.
Der er særligt et citat fra bogen, som Marie Louise Wedel Bruun hæfter sig ved, når hun tænker på sagen om Lars Findsen.
»Werner har succes. Han er loyal. Han er det, som ifølge alles opfattelse er rigtig og godt. Og alligevel føler han, hver gang han vågner og knapper sin uniformsjakke, at der er noget, han forråder.«
Hvad tænkte du, da du så, at Lars Findsen havde den bog med?
»Det vidner om en mand, der er desperat efter at blive hørt og forstået. Han har været systemets mand i så mange år. Så når han reagerer, er der noget galt. Måske kan han se, at han har været med til at opretholde noget, der bare ikke længere er godt, men er blevet et system for systemets skyld. Det er i hvert fald det, som Werner må erkende om nazismen,« forklarer Marie Louise Wedel Bruun.
Tilfældighedernes spil
Det er dog ikke alle, der mener, at den medbragte bog skal tillægges en dybere mening. For ifølge professor i psykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen, er det naturligt, at vi mennesker tillægger ting en mening, der ikke nødvendigvis har en betydning.
»Vi spinder en ende og forsøger at afkode vores verden for signaler, fordi nogle af dem kunne være vigtige. Så det er meget menneskeligt at stå i et spontant tydende og tolkende forhold til sin omverden,« siger han og understreger, at der kan være tale om tilfældighedernes spil.
Om spionchefen forsøger at sende et signal med medbringelsen af bogen, eller om det blot var for at slå tiden ihjel, er mørklagt ligesom stort set alt andet i denne sag fortsat er.
