Når stort set intet kommer frem i en spektakulær sag, bliver de få brudstykker eller detaljer, som alligevel slipper gennem sprækkerne, vendt og drejet minutiøst.
Fredag i byretten i København leverede den fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste personligt – igen – en af disse detaljer i den hermetisk lukkede retsforfølgelse. Med sig havde han en bog med en titel, som besynderligt nok synes at passe til lejligheden.
Lars Findsen – som siden 8. december har siddet bag tremmer under mistanke for landsskadelig virksomhed – var iklædt et blåt jakkesæt, som vanligt uden slips, og hvis spionchefen havde troet, at han som ved sidste retsmøde kunne snige sig til at levere en besked til offentligheden ved hjælp af de fremmødte journalister, måtte han tro om igen.
Ved sidste retsmøde i sagen, da Findsens varetægtsfængsling blev forlænget 10. januar, og hvor navneforbuddet mod ham blev ophævet, havde han med en hurtig bevægelse vendt sig mod journalisterne på tilhørerrækkerne med en klar besked:
»Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt, det her, og det må I gerne citere mig for.«
Denne fredag satte en hærdebred og civilklædt mand med øresnegl sig demonstrativt på en stol mellem spionchefen og pressens repræsentanter.
Det fik forsvarsadvokat Lars Kjeldsen til flere gange at spørge højt, hvorfor der »skal sidde en kæmpe betjent bag Lars Findsen?«
Det ville vicestatsadvokat Torben Thygesen, som er anklager i sagen, ikke diskutere.
Lars Findsen gjorde sig fredag tilsyneladende umage med ikke at sige noget adresseret til tilhørerrækkerne.
Fredagens retsmøde om forlængelsen af varetægtsfængslingen af Findsen var på flere måder ikke, som den slags er flest.
Sagens dokumenter var forinden blevet ført ind i sikre og bevogtede kufferter og placeret i ét retslokale, mens den første og åbne del af retsmødet begyndte i et andet.
Her var journalister fra 15 medier mødt op, ét udenlandsk; New York Times.
En garanti for offentlighedens tillid
Den åbne del af retsmødet behandlede især spørgsmålet om dørlukning, altså hvorvidt offentligheden skulle kunne følge med i retsmødet, og om sigtelsen mod Lars Findsen skulle gøres offentligt kendt.
Journalisterne protesterede en efter en. Ritzau bemærkede, at »offentlighed er en garanti for offentlighedens tillid til, at retten fungerer forsvarligt«.
»Den her sag har offentlighedens interesse, men det må også tillægges væsentlig vægt, at den sigtede også ønsker sigtelserne offentliggjort. Efterforskningen har stået på i flere måneder. Hensynet til den sigtedes interesser og offentlighedens interesser bør vægte tungere,« sagde Ritzau-journalist Niels Northroup.
DRs retskorrespondent Trine Maria Ilsøe tilføjede, at offentligheden på grund af den totale mørklægning af sagen ret beset ikke ved, om mistanken handler om læk til pressen, eller om spionchefen er mistænkt for at have leveret brune kuverter med statshemmeligheder til eksempelvis Rusland eller Kina.
Hun bemærkede også, at det virker besynderligt, at de øverste chefer for PET og FE i december til møder med chefredaktører fra flere danske medier gav udtryk for, at sigtelserne mod de fire anholdte efterretningsfolk – én af dem Lars Findsen – handlede om lækager i tre konkrete afsløringer i danske medier de seneste to år.
»Der må gives et minimum af indsigt,« sluttede DR-korrespondenten.
Samtlige medier tilsluttede sig protesten mod mørklægning. Ikke desto mindre afsagde byretsdommer Merete Engholm kendelse om, at sagen fortsat skulle føres for lukkede døre, og at sigtelsen mod Lars Findsen forbliver hemmelig.
Et beslaglagt brev
Da forsvarsadvokat Lars Kjeldsen fik ordet i byretten – før dommerens kendelse om dørlukning – kom en ny oplysning dog frem.
Kjeldsen bad retten for åbne døre behandle et spørgsmål om, hvorfor et brev fra Berlingske til Lars Findsen i Hillerød Arrest var blevet beslaglagt.
Ifølge avisens oplysninger er brevet blevet udleveret til spionchefen, som er underlagt besøgs- og brevkontrol i arresten, men en kopi er ganske rigtigt blevet beslaglagt.
Men også det spørgsmål blev behandlet væk fra offentligheden.
Tilbage står et retsmøde, hvor der – for offentligheden i hvert fald – kom meget lidt nyt frem om en af de største efterretningskandaler i Danmark i nyere tid: Fængslingen af en af landets gennem de seneste to årtier mest betroede embedsmænd, tidligere chef for PET, departementschef i Forsvarsministeriet, FE-chef Lars Findsen.
Måske derfor har flere hæftet sig ved en lettere mærkværdig detalje fra retsmødet.
Med sig havde spionchef Lars Findsen en bog med titlen »Alt det lys vi ikke ser«. Det er en prisvindende bestseller skrevet af Anthony Doerr, som handler om en blind pige i en fransk kystby i Bretagne under Anden Verdenskrig.
Alene titlen og den blinde hovedperson, der må føle sig frem, virker tilsyneladende passende set i lyset af mørklægningen af spionchefens egen sag.
Bogen har desuden et underliggende tema om mistroen til de sandheder, nazismen lægger frem som selvfølger. Og om jagten på, hvad der er rigtigt og godt.
Forsøgte spionchefen at sende en slet skjult besked til offentligheden? Eller er det bare dertil, han er kommet på sin læseliste?
Dommerens afgørelse kom omkring 19.30 fredag aften: Lars Findsen varetægtsfængsles frem til 3. marts.
