Senatet vil stoppe militærhjælp til Saudi-Arabien i Yemen
Amerikanske senatorer har onsdag sendt et stærkt signal om, at de ønsker at straffe Saudi-Arabien for landets rolle i drabet på den regimekritiske journalist Jamal Khashoggi.
Således har et flertal af senatorerne onsdag eftermiddag lokal tid stemt for at udarbejde en resolution med kravet om at standse USA's militærhjælp til Saudi-Arabien i Yemen.
Forslaget blev stemt igennem med 63 for og 37 imod. Det skriver nyhedsbureauet AP.
En debat om resolutionen skal efter planen finde sted i næste uge. Vedtages en resolution, vil det være et stort nederlag for præsident Donald Trump, som ønsker at fortsætte den amerikanske militærhjælp til den saudi-ledede krig i Yemen.
Udenrigsminister Mike Pompeo og forsvarsminister Jim Mattis var onsdag formiddag på besøg på Capitol Hill for at forsvare USA's tiltagende støtte til Saudi-Arabiens engagement i krigen i Yemen.
Mike Pompeo advarede om, at den brutale krig, der er blevet kaldt verdens største humanitære katastrofe, vil blive endnu værre uden USA's engagement.
»Lidelserne i Yemen gør mig meget ondt, men hvis USA ikke var involveret i krigen i Yemen, ville det være helvedes meget værre,« sagde Pompeo ifølge nyhedsbureauet Reuters.
»Hvis vi lader Yemen i stikken, så vil vi gøre enorm skade på USA's nationale interesser. Vi vil samtidig skade vores allierede i Mellemøsten og vores andre partnere.«
Pompeo forklarede videre, at hvis USA ikke støtter den saudi-ledede koalition i Yemen militært - blandt andet med efterretningsoplysninger og oplysninger om angrebsmål for luftangreb - så vil flere mennesker ifølge ham blive slået ihjel.
»Det vil efterlade Yemens terrororganisationer med sikre områder,« sagde Pompeo inden onsdagens afstemning.
Saudi-Arabien gik i krig mod houthi-oprørere i Yemen i marts 2015. Det skete i spidsen for en regional koalition med støtte fra USA.
Siden er mindst 10.000 mennesker blevet dræbt, og halvdelen af Yemens godt 28 millioner indbyggere står ifølge FN på randen af en sultkatastrofe.
/ritzau/
Köln evakueret efter fund af krigsbombe
Omkring 10.000 mennesker blev sent onsdag aften tvunget til at forlade deres hjem i den tyske millionby Köln.
Masseevakueringen fandt sted, efter at der blev fundet en ueksploderet bombe fra Anden Verdenskrig i distriktet Poll i den sydøstlige del af byen.
Området omkring bomben blev evakueret i en radius af 1000 meter.
Klokken 02.24 natten til torsdag oplyser myndighederne i Köln, at de berørte beboere kan vende hjem, efter at bomben er blevet desarmeret.
Tidligere på natten gik evakueringsprocessen langsomt frem.
Foruden private hjem var flere flygtningecentre og plejehjem i området berørte.
Mange ældre mennesker måtte have hjælp til at forlade deres hjem.
Bomben, der blev fundet, er angiveligt amerikansk.
Mere end 70 år efter, at Anden Verdenskrig sluttede, dukker der ind i mellem stadig store bomber frem, som ikke eksploderede, da de allierede styrker kastede dem ned over Nazityskland.
Som regel bliver bomberne fundet i forbindelse med byggearbejde.
I august måtte 18.500 beboere i Ludwigshafen i den vestlige del af landet evakueres, mens eksperter desarmerede en ueksploderet bombe på et halvt ton.
Og i april måtte tusindvis af mennesker evakueres fra et område omkring Berlins hovedbanegård, mens en gammel bombe blev uskadeliggjort.
Sidste år foretog Tyskland den hidtil største evakuering, da der blev fundet en bombe på 1,8 ton i Frankfurt. Her blev omkring 60.000 indbyggere evakueret.
Det skønnes, at der er omkring 3000 ueksploderede bomber tilbage i Berlin.
/ritzau/dpa
Pres på Tyskland stiger for at åbne grænsen for dansk strøm
I årevis er eksporten af dansk strøm blevet bremset på vejen mod Tyskland.
Det er sket i et omfang, så EU's kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, er gået ind i sagen. Og i branchen ventes en afgørelse at være tæt på. Det skriver Jyllands-Posten.
Sagen er principiel for at få skabt et indre marked i EU for energi. Håbet blandt danske aktører er, at kommissionen bruger sagen til at understrege, at EU's indre marked skal være åbent, også for strøm.
»Det svarer til, at man fra tysk side lukker for eksport af bacon eller Lego fra Danmark. Det må man jo heller ikke,« siger specialkonsulent Carsten Chachah fra Dansk Energi til avisen.
»I Danmark er vi gode til at producere grøn strøm og få den udbredt. Men det kræver, at vi har et marked, der fungerer,« tilføjer han.
Konkret har det tyske netselskab TenneT år for år siden 2011 stillet mindre kapacitet til rådighed på elforbindelsen mellem Jylland og Tyskland, selv om der reelt har været større kapacitet tilgængeligt.
I nogle måneder har tyskerne bremset så meget, at kun fem procent af kapaciteten har været til rådighed.
Det har ifølge Dansk Energi kostet nordiske elproducenter omkring en halv milliard kroner om året i tabt eksport.
I marts åbnede Margrethe Vestager en formel undersøgelse og udtalte, at »det er afgørende, at elforbindelserne forbliver åbne for handel over grænserne«.
I EU forhandles der i disse uger om fremtidens elektricitetsmarked.
Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) skriver i en e-mail til Jyllands-Posten, at »Danmark støtter, at princippet for varernes frie bevægelighed også gælder for handel med elektricitet«.
En talsmand for TenneT henviser i en e-mail til, at selskabet midlertidigt har tilbudt en minimumskapacitet på forbindelsen og i øvrigt afventer EU-Kommissionens afgørelse.
/ritzau/
