Medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn famler i blinde i deres søgen efter svar på, hvorfor evakueringen fra Afghanistan kom så sent i gang, mener De Konservatives udenrigsordfører, Marcus Knuth. For trods skærpet tavshedspligt må medlemmerne ikke se afgørende dokumenter.
Efter Kabuls fald og den efterfølgende kaotiske evakuering har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) flere gange forklaret, at de efterretninger, han fik om situation i Afghanistan, »var helt afkoblet fra virkeligheden«. Sidenhen kunne Berlingske afsløre, at de danske soldater i Afghanistan i den sidste ugerapport, som er fra midten af juni, tegnede et særdeles dystert billede.
Ugerapporten blev sendt til en lang række modtagere, og De Konservatives udenrigsordfører, Marcus Knuth, vil nu have undersøgt, hvem der vidste hvad hvornår.
Marcus Knuth om bedt om ugerapporter fra den danske styrkechef i Afghanistan og ambassaden i Kabuls indberetninger til udenrigstjenesten. Han har bedt om dokumenter fra april og frem.
Begge rapporter blev ifølge Marcus Knuth løbende sendt til en meget bred kreds af medarbejdere i Forsvaret og i Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har ikke villet dele oplysningerne med ham og resten af medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn.
»Det lugter langt væk af, at ministrene ikke vil indrømme, at de tidligt vidste, at Taleban var ved at overtage Afghanistan,« mener Marcus Knuth.
Han oplyser, at han har foreslået, at han kunne se dokumenterne i et fortroligt rum, hvor der ikke er mulighed for at tage billeder af – eller på andre måder at videregive – de fortrolige dokumenter. Begrundelsen for Udenrigsministeriets afvisning lyder, at der ikke er præcedens for at give adgang. Forsvarsministeriet har ikke villet svare på, hvorfor Marcus Knuth ikke kan få adgang til oplysningerne.
»Men det er i hvert fald ikke korrekt, at der ikke er en forhistorie for den fortrolighed. Netop i Udenrigspolitisk Nævn er vi vant til at håndtere den slags fortrolige oplysninger. Derfor synes jeg, at det ligner, at ministrene forsøger at dække over, hvad de i virkeligheden vidste om situationen i Afghanistan,« siger han.
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, har efterspurgt de samme oplysninger, men har heller ikke fået adgang til dem.
»Jeg tænker jo straks på, hvad der står i de papirer, siden regeringen ikke vil dele dem med os. Det må være enormt katastrofalt for ministrene,« siger Michael Aastrup Jensen, der nu håber at kunne samle et flertal uden om regeringen i Udenrigspolitisk Nævn, sådan at dokumenterne kan blive delt med medlemmerne.
»Vi har brug for de oplysninger, når en sag er så vigtig, som den her er, og vi er altså vant til at arbejde fortroligt med den slags dokumenter,« siger han.
Udenrigsministeriet oplyser i en e-mail til Berlingske, at man følger fast praksis og henviser til den interne undersøgelse af forløbet, som regeringen har i værksat.
»I overensstemmelse med fast praksis under skiftende regeringer deles ambassadernes løbende indberetninger ikke med Det Udenrigspolitiske Nævn. Medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn er løbende blevet briefet om sikkerhedssituationen i Afghanistan. Vidensgrundlaget og efterretningsbilledet hos de danske myndigheder vil udgøre et centralt element i den evaluering af evakueringsindsatsen, som regeringen igangsatte i sidste uge.«
Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den radikale Martin Lidegaard, der er formand for Udenrigspolitisk Nævn.
Forsvarsministeriet har sendt en skriftlig kommentar, der lyder:
»Der er ikke praksis for at udlevere styrkechefens ugerapporter til det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringen har nu igangsat en evaluering af forløbet, hvor disse elementer vil blive taget med. Forsvarsministeriet afventer denne evaluering.«
