Et sted bagerst i et redskabslokale fandt skoleledelsen »to-meter-pinden« – en slidt metalstang, som formentligt engang har holdt et gardin oppe.
Nu spiller den – sammen med en pegepind på én meter og et par tommestokke – en central rolle i indsatsen for at gøre Fuglsanggårdsskolen i Virum klar til igen at modtage elever og på samme tid leve op til Sundhedsstyrelsens coronakrav til dagtilbud og skoler.
»Vi har brugt en god del af påskeferien på at planlægge, og nu har vi så fødder på jorden, kan man sige,« forklarer skoleleder Rasmus Mattern Nielsen.
Sammen med afdelingsleder for udskolingen Jonas Bülow Sandersen måler skolelederen tirsdag op med tometerpinden i klasseværelserne, og de to tidligere matematiklærere regner på, hvor mange elever der er plads til i hvert lokale.
De skal selvfølgelig sidde med to meter mellem sig, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
»Derudover er vi ved helt lavpraktisk at finde ud af, hvor vandhanerne skal stå, hvor vi skal tage imod eleverne, hvordan vi opdeler skolegården, hvornår de grupper, vi har inddelt eleverne i, skal holde pause uden at være for mange sammen, og meget mere,« siger Rasmus Mattern Nielsen.
Ligesom sine kolleger landet over er han i færd med en usædvanlig opgave.
Langt til Virum
6. april lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at den »gradvise« åbning af Danmark i første omgang vil betyde, at skolebørn fra 0. til 5. klassetrin fra 15. april på ny kan begynde i skole.
I praksis åbner flere skoler senere, for det er de fleste steder en større logistisk opgave at blive klar. For at begrænse spredningen af coronavirus har Sundhedsstyrelsen udsendt retningslinjer for afstand mellem børnene, rengøring af konktaktflader og ikke mindst håndvask.
På Fuglsanggårdsskolen i Virum har Rasmus Mattern Nielsen tirsdag indvilliget i at give et indblik i forberedelserne.
»Hver skole er jo forskellig, og man må arbejde med de rammer, man har. Vi er heldige, at vi har store udearealer, og så kan jeg være glad for, at vi er i forårsmånederne og ikke skulle have små børn til at stå og vaske hænder flere gange dagligt ude i kulden,« siger skolelederen.
Fuglsanggårdsskolen deler eleverne op i grupper på 12 til 13 elever, som hver får et fast lokale og bliver undervist af de samme lærere. Det går lige med pladsen, fordi kun 0. til 5. klassetrin i første omgang skal i skole, og fordi lokaler til idræt, billedkunst, drama og musik er omdannet til interimistiske klasseværelser.
»Det kommer på den ene eller anden måde til at koste på kvalitet,« erkender skolelederen: »Men det er ikke til at komme udenom. For et par måneder siden var hovedfokus på læring og pædagogik. Nu kommer det sundhedsfaglige først.«
»Vi kunne også sætte et hegn op …«
Det er lidt af et puslespil, at elevgrupperne skal holde pause forskudt uden at møde hinanden.
Grupper, som holder pause på samme tid, får hver deres firkant af legeplads i den store skolegård, som bliver delt op med kridt, spraymaling eller kegler.
»Vi kunne også sætte et hegn op og inddele skolegården på den måde, men vi driver ikke et fængsel. Vi skal huske på, at vi har et stort hensyn at tage til børnenes mentale sundhed. De har brug for at se hinanden, og de har brug for, at vi skaber nogle trygge rammer for dem at være i, mens det her står på,« siger skolelederen.
Af samme grund har kommunen udsendt guides til, hvordan skolerne taler med børnene om coronasituationen.
Det er blandt andet en god idé, lyder et af rådene, at forklare børnene, at de er med til at hjælpe fællesskabet i Danmark ved at vaske hænder som det første, når de ankommer til skolen; før og efter brug af computer eller iPad; på vej til og fra legepladsen og mindst én gang hver anden time. Derfor er der også ekstra festivalhåndvaske på vej.
Som sundhedsplejerske Lone Wind forklarer under et planlægningsmøde på skolelederens kontor, tager det 45 til 60 sekunder at vaske hænder ordentligt.
Og hvordan gør man det? Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en guide, og der er tilmed en sang, man kan synge til, så tiden ikke føles for lang for børn:
»Vaske hænder, vaske hænder/ sæbe på, sæbe på/ hænderne bliver rene/ neglene bliver pæne/ gnub og skrub«
Det ømme punkt
De kommende dage, fortæller Rasmus Mattern Nielsen, skal lærere og pædagoger uddannes i håndvask. Vagtplaner skal tilgodese ansatte med særlige behov og sikre, at hver børnegruppe møder samme voksne hver dag.
Ingenting er som normalt.
Sidste år på denne tid brugte Rasmus Mattern Nielsen sin tid på at planlægge skemaer for det kommende skoleår, gøre klar til at modtage børnehavebørn i indskolingen og forberede 9.-klassernes afslutning.
I øjeblikket er indskolingen sat på pause. Skemaplanlægningen må foregå sideløbende, og 9.-klassernes afslutning er et ømt punkt.
Håbet om, at situationen til den tid er normaliseret i en grad, at 9.-klasserne kan få en almindelig skoleafslutning, bliver mindre hver dag.
Og det ærgrer Rasmus Mattern Nielsen.
»Alle andre, som har gået i folkeskole i Danmark, har oplevet en skoleafslutning med karameldag og revy,« siger skolelederen:
»Jeg ved endnu ikke, hvordan vi kommer til at gøre det. Men vi vil gøre, hvad vi kan, for at de får en god afslutning.«
