Så mange i hovedstaden nøler med at blive vaccineret. Især disse aldersgrupper skiller sig ud

Region Hovedstaden sætter de kommende uger gang i en stribe indsatser for at øge vaccinationstilslutningen. Det er nødvendigt at få flere med, hvis vi skal undgå opblussen i smitten i efteråret, lyder det fra regionrådsformand.

Flere hundrede tusind borgere i hovedstadsområdet har endnu ikke reageret på den invitation, som de har fået til den vaccination, der skal beskytte dem selv og deres omgangskreds mod covid-19.

Det fremgår af et notat fra administrationen til politikerne i Region Hovedstaden, hvor der nu sættes gang i en stribe indsatser for at øge vaccinationstilslutningen.