Ulrik Wilbek har undret sig fra begyndelsen.
»Hvorfor skal staten absolut blande sig i fordelingen af ukrainske flygtninge?« spørger Venstre-borgmesteren i Viborg.
Om hvor de skal bo, og hvem der skal bestemme det. Og nu finder Ulrik Wilbek opbakning i Rockwool Fondens integrationsforskning, som når frem til samme konklusion.
Det er ikke godt for flygtninges beskæftigelse, at staten fordeler dem ud i kommuner efter en bureaukratisk fordelingsnøgle.
»Når der bruges en sådan fordelingsnøgle, hvor folk spredes, så vil der også være nogle, der havner i områder med lav efterspørgsel efter arbejdskraft og måske dårlige transportmuligheder,« siger forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool Fonden på baggrund af erfaringer med tidligere flygtningestrømme.
»Og det siger næsten sig selv, at det så ikke går lige så godt med at komme i job. Men det lidt overraskende er, at det har en meget langsigtet betydning. Det har meget stor betydning for, hvor mange der kommer i arbejde,« forklarer Jacob Nielsen Arendt.
Men selv uden erfaringer fra tidligere flygtningestrømme, burde det sige sig selv, mener Ulrik Wilbek.
Udbud og efterspørgsel
»Indtil videre har de været meget gode til selv at finde ud af, hvor i Danmark de skulle hen. De søger derhen, hvor der er en god modtagelse, og derhen hvor der bor andre ukrainere, som kan hjælpe dem med at finde arbejde,« siger Ulrik Wilbek, som derfor ikke kan forstå, at nogen skulle have interesse i at afbryde et så konstruktivt mønster:
Der er en efterspørgsel på ukrainsk arbejdskraft. Lad ukrainerne selv byde sig til.
»Hvis eller når der kommer rigtigt, rigtigt mange – altså overvældende mange – så kan vi begynde at tale om fordeling, men det mest naturlige ville så være, at kommunerne begyndte med at tale med hinanden. At fordelingen foregik mellemkommunalt og ikke statsligt,« siger Ulrik Wilbek og uddyber.
»I Viborg er vi foreløbig klar til at tage 1.000, fordi vi har ledige boliger, job i landbruget, skoler med lav klassekoefficient og mange herboende ukrainere, som gerne vil hjælpe med sprog. I vores nabokommune Silkeborg er det noget helt andet. Det mest naturlige er da, at den kommune, som rigtigt gerne vil og kan tage imod, får så mange, som muligt, imens de kommuner, der ikke er klar, slipper i første omgang,« siger han.
Er allerede fordelt
Det danske udlændingesystem er ikke gearet til den ukrainske flygtningestrøm, fordi ukrainere ikke kan sluses kontrolleret ud gennem asylsystemet til de danske kommuner, men derimod er dukket op rundt omkring i kommunerne helt af sig selv.
Nogle ukrainere har kørt den lange vej selv, andre er blevet samlet op af frivillige ved den polske grænse, men de har alle kunnet rejse uhindret og lovligt ind i Danmark, da en særlig visumaftale giver alle ukrainere lov til at opholde sig i Danmark i 90 dage.
Af samme grund er der ingen, der aner, hvor mange ukrainere der er i Danmark lige nu.
Men der var allerede masser af ukrainere fordelt i danske kommuner, da folketinget onsdag aften vedtog den særlov, der skal skrive ukrainere i mandtal og sikre dem offentlige ydelser og arbejdstilladelse.
De var bare ikke fordelt efter en bureaukratisk nøgle.
»Det vender på hovedet, at man vil til omfordele dem nu. Jeg synes, at staten bare skulle blande sig uden om og lade de kommuner, der ser flygtningene som en ressource, tage dem,« siger Ulrik Wilbek.
Det danske fordelingssystem har den fordel, at byrden fordeles jævnt ud over landet, men til gengæld har det den ulempe, at ressourcerne ikke udnyttes optimalt.
»Norske studier har vist, at hvis man lavede mere målrettet boligplacering, alt efter hvor der var arbejdskraftefterspørgsel, så kan man opnå nogle store gevinster,« siger Jacob Nielsen Arendt.
»En anden mulighed er at lade folk selv vælge, hvor de vil bo. Svenske erfaringer viser, det medfører, at den slags grupper vælger at bo tæt ved byer, hvor jobmulighederne er bedre, og nær egne landsmænd, så de kan udnytte deres sociale netværk,« forklarer forskningsprofessoren.
Da alle syrere var advokater
»Jeg er helt enig med Rockwool Fonden,« erklærer Ulrik Wilbek.
Men Rockwool Fonden er ikke ubetinget enig med Ulrik Wilbek. Gennem den seneste uge har Ulrik Wilbek omtalt de ukrainske flygtninge som en ressource og en løsning på manglen på arbejdskraft, men Rockwool Fonden maner til besindighed.
De ukrainske – primært kvindelige – flygtninge vil næppe strømme ud i arbejde lige med det samme. Det vil tage tid, vurderer Rockwool Fonden.
»Jamen, jeg gør mig ingen illusioner. Da de syriske flygtninge kom, hørte vi samme sang om, at de allesammen var advokater,« siger Ulrik Wilbek.
»Når jeg taler om ukrainske flygtninge som en ressource, er det vel vidende, at vi får alle slags. Nogle har uddannelse, mange har ikke. Nogle taler engelsk, andre ikke. Nogle vil være unge, andre vil være gamle og ligefrem behandlingskrævende. Rigtigt mange er børn,« siger Viborg-borgmesteren.
»Men mange af de udgifter får vi automatisk refunderet, og så skal vi nok få dem, der kan, i arbejde,« siger Ulrik Wilbek.
