De ukrainske flygtninge vil formentlig ikke kunne hjælpe meget på den korte bane, når det kommer til at løse problemet med manglende hænder på det danske arbejdsmarked.
Det vurderer forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra ROCKWOOL Fonden.
»Man skal nok slå en bremse i forventningen. Det her med, at ukrainerne kan springe ind på arbejdsmarkedet, vurderer vi, er for optimistisk,« siger han til Berlingske.
Fra flere sider er der ellers betydelige forventninger. På KLs stormøde i denne uge var der stor optimisme om netop dette spørgsmål.
Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg Kommune, påpegede, at selvom baggrunden er en er tragedie, så er det »virkelig positivt« for den danske mangel på arbejdskraft, at der nu kommer mange ukrainere til landet, sagde han til Berlingske.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, sagde, at de ukrainske flygtninge bliver en ressource, der »kommer til at glide lige ind på arbejdsmarkedet«.
De seneste uger har flere medier beskrevet enkeltsager, hvor nogle ukrainere allerede er på vej i job.
Veluddannede ukrainere
ROCKWOOL Fonden har netop afsluttet et forskningsprojekt om læren af 40 års integrationspolitik med Jacob Nielsen Arendt som medforfatter.
Arendt er enig i, at der er positive elementer, når det kommer til ukrainerne.
»I Ukraine har kvinderne har et forholdsvist højt uddannelsesniveau. Uddannelseslængden er på højde med Danmarks, selvom kvaliteten nok ikke helt er den samme. 60 procent af ukrainske kvinder i hjemlandet er på arbejdsmarkedet. Så på de parametre ser det fornuftigt ud,« siger Jacob Nielsen Arendt.
Men derfor kan man ikke bare regne med, at de strømmer ud på arbejdsmarkedet, påpeger han.
»Selv for ukrainere, der er kommet hertil uden at være flygtet, er beskæftigelsen ikke høj de første par år. Og blandt flygtninge fra primært Rusland, som vi vurderer er mere sammenlignelige, har kvinderne kun en beskæftigelsesfrekvens på 20 procent efter to år. Det er altså ikke et højt tal,« siger forskningsprofessoren.
»Det kan godt være, at tallet kan blive højere, fordi der mangler hænder mange steder. Men at tale om, at det kan lukke nogle store huller – der skal man efter vores vurdering slå koldt vand i blodet,« siger han.
Kvinders »omsorgsfunktion«
Ifølge ROCKWOOL Fonden bruger kvinder mere tid på at etablere sig end mænd, blandt andet »fordi de i højere grad har en omsorgsfunktion«.
Det er relevant for de kommende ukrainske flygtninge, fordi mange ankommer alene med deres børn.
Hans kollega i ROCKWOOL Fonden, Rasmus Landersø, der ligeledes er forskningsprofessor og har forsket i flygtninge på det danske arbejdsmarked, siger:
»Selvom mange voksne vil finde et arbejde, er det ikke sikkert, det vil være i netop de erhverv, der særligt savner arbejdskraft. Og så kræver det jo for eksempel også ekstra ressourcer, når børnene skal i institution. Så jeg vurderer ikke, at det bliver en stor løsning på den kortsigtede beskæftigelsesproblematik.«
Hovedforklaringen på vanskelighederne er, at kvinderne ikke selv har valgt at komme til Danmark for at arbejde, men er på flugt.
»De ukrainerne, der har boet i Danmark, før krigen brød ud, har selv valgt det. Og det er en afgørende forskel. Den gruppe af kvinder – og i øvrigt børn – er meget mere bred og ikke nødvendigvis noget match for, hvad danske arbejdsgivere efterspørger. Desuden er der et psykologisk aspekt, fordi de er flygtet fra krig,« siger Jacob Nielsen Arendt.
På langt sigt er han mere positiv end på den korte bane – hvis altså ukrainerne får lov at blive. Den vedtagne særlov lægger op til to år med mulighed for forlængelse.
Fordelingsnøgle ødelægger jobmuligheder
Ifølge Jacob Nielsen Arendt kunne Danmark have gjort mere for øge sandsynligheden for, at flest mulige ukrainere finder arbejde. Det handler om den fordelingsnøgle, som myndighederne har brugt til at fordele flygtningene mellem danske kommuner.
»Når der bruges en sådan en fordelingsnøgle, hvor folk spredes, så vil der også være nogle, der havner i områder med lav efterspørgsel efter arbejdskraft og måske dårlige transportmuligheder.«
»Og det siger næsten sig selv, at det så ikke går lige så godt med at komme i job. Men det lidt overraskende er, at det har en meget langsigtet betydning. Det har meget stor betydning for, hvor mange der kommer i arbejde.«
En alternativ mulighed er en »målrettet boligplacering«, der tager udgangspunkt i, hvor der er job at få.
»Så kan man opnå nogle store gevinster,« siger Jacob Nielsen Arendt med henvisning til norske studier.
En anden mulighed er at lade folk selv vælge, hvor de vil bo.
»Svenske erfaringer viser, at det medfører, at den slags grupper vælger at bo tæt ved byer, hvor jobmulighederne er bedre,« siger han.
