»Alt det, jeg troede på, er væk« – Lise Hindsgaul var i Moskva, da krigen brød ud

23-årige Lise Hindsgaul studerede i Moskva, da Putin invaderede Ukraine. Hun oplevede, hvordan hendes elskede Rusland forandrede sig fra den ene dag til den anden, men hun blev, så længe hun kunne. »Den forestilling jeg havde om Rusland forsvandt.«

Lise Hindsgaul boede i Moskva, da krigen i Ukraine brød ud. privatfoto

Hun taler hurtigt. Sætningerne vælter over hinanden, som er hun stadig stakåndet i sindet. Intet er faldet på plads endnu. Som i verden.

Lise Hindsgaul var midt i det, ikke i Ukraine, men i Moskva, da freden blev revet over, og verden forandrede sig for øjnene af os igen.