Niveau fem er det højeste niveau i regeringens varslingssystem, og det har Danmark nu nået. Det betød restriktioner for forsamlinger, lød det tirsdag på et pressemøde, men på trods af at risikoniveauet ikke kan blive højere, kan der stadig komme flere tiltag.
Hver uge opdateres regeringens varslingssystem, og i går nåede det sit højeste niveau – niveau fem.
Risikoniveauet har betydning for restriktioner i samfundet, og myndighederne kommer med forslag til disse restriktioner baseret på, hvor slemt det står til med smitten i landet.
Der kan være forskelle på, hvilket niveau de forskellige regioner og kommuner befinder sig på, men ved statsministerens pressemøde tirsdag stod det klart, at den samme risikovurdering gør sig gældende for hele landet.
Det betød, at flere restriktioner blev indført. Først og fremmest blev forsamlingsloftet sænket fra ti til nu kun fem personer. Anbefalingen lød, at man afholder sig fra at mødes flere end fem personer, også i privat regi.
En opfordring lød også til, at man arbejder hjemmefra i så vidt omfang, det kan lade sig gøre.
Varslingssystemet blev præsenteret af regeringen lørdag den 31. oktober.
»Varslingssystemet viser, hvad risikoniveauet er nu, og hvilke tiltag der kan blive nødvendige, hvis smitten stiger,« sagde sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) dengang.
Der er ikke tale om en klar model for, hvilke tiltag der træder i kraft, men derimod en rettesnor. Varslingssystemet skelner mellem forskellige brancher og tiltag såvel som »højt risikoniveau« og »lavt risikoniveau«.
Da systemet blev offentliggjort i slutningen af oktober, var landet på niveau tre, der betød, at der var udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapaciteten på sygehusene.
Niveau fem går skridtet videre. Nu er der udbredt samfundssmitte og risiko for, at kapaciteten på sygehusene overstiges.
»Det er alvor nu,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på tirsdagens pressemøde.
Det høje niveau er langt hen ad vejen tilvejebragt af truslen fra den nye muterede coronavariant, der ofte kaldes »den britiske variant«, og som vurderes til at være over 50 procent mere smitsom end den gængse virus.
Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, fortalte tirsdag, at det er forventningen, at den muterede virus, B.1.1.7, i de kommende måneder udkonkurrerer den hidtil mest fremtrædende coronavirus og vil blive den gængse variant.
Selvom varslingssystemet ikke kan tælle mere end til fem, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan komme yderligere restriktioner. Den mest indgribende af slagsen vil for de fleste være et decideret udgangsforbud.
Blandt andet Frankrig har indført et sådant forbud, der fra 1. januar i år er blevet begrænset yderligere til at gælde fra klokken 18 til klokken 6 om morgenen. Storbritannien gjorde i marts brug af noget, der mindede om det, hvor briterne kun måtte bevæge sig udenfor for at handle det allermest nødvendige eller motionere. Gjorde man andet end det, kunne man regne med en bøde.
Udgangsforbud er det allersidste, Mette Frederiksen ønsker at tage i brug, sagde hun tirsdag, men muligheden ligger på bordet.
»Der er ingen af os, der har lyst til at indføre udgangsforbud, og vi har klaret os relativt godt uden et udgangsforbud hidtil,« sagde hun:
»Udgangsforbuddet er det absolut sidste, der står i bogen. Der er intet politisk ønske om det, og det er heller ikke noget, sundhedsmyndighederne har talt for.«
