Rigspolitiet beklager efter heftig kritik af klanrapport: »Det er ikke fuldstændigt eller endeligt«

Rigspolitiet og landets ledende politikere har tilsyneladende vidt forskellige indtryk af politimyndighedens overblik over kriminelle familier.

Hvor justitsministeren og retsudvalget har taget kortlægningen dybt alvorligt, har Rigspolitiet et noget mere afslappet forhold til det længe ventede overblik over kriminelle familier i Danmark.

Det er blot en indledende øvelse, et »foreløbigt« overblik, understreger politidirektør Lene Steen flere gange i interviewet.

»Men jeg vil da også gerne beklage, hvis det ikke har været tydeligt nok, at processen var i to trin,« siger Lene Steen om den kritik, der har rejst sig mod Rigspolitiet, efter at landets øverste politimyndighed i maj afleverede den første landsdækkende danske undersøgelse af kriminelle familier nogensinde.

Her fandt Rigspolitiet 35 kriminelle familier på tværs af landet.

Opgørelsen blev lavet efter Berlingskes afdækning af danske kvaler med ikkevestlige kriminelle klaner, der begår meget kriminalitet i blandt andet landets udsatte boligområder.

Men overblikket var kun lige landet, før Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), leverede hård kritik af Rigspolitiets arbejde.

»Det stemmer ikke overens med det meget tydelige og veldokumenterede problem, vi har med kriminelle klaner her på Fyn,« sagde borgmesteren, der betegnede Rigspolitiets overblik som en »skrivebordsøvelse«.

Han undrede sig ligesom mange andre fagfolk over, at Rigspolitiet kun havde fundet én kriminel familie på Fyn, når Fyns Politi og Odense Kommune nu mente, at der var mellem otte og 10 kriminelle familier i Odense.

Da Berlingske i løbet af sommeren kunne afsløre, hvilken familie der var tale om, var forvirringen total. De fagfolk, der arbejder med kriminelle familier i Odense, kunne nemlig ikke genkende navnet på netop den familie.

Simpel kriminalitet

Fredag kunne Berlingske så afsløre, at Fyns Politi allerede i april advarede Rigspolitiet om, at den ene familie ikke var relevant at beskæftige sig med. Det var fem andre kriminelle familier derimod. Men Rigspolitiet ignorerede advarslen og beholdt kun den perifere familie, der har mellemøstlig baggrund, i overblikket.

Der er i det hele taget langt mellem Rigspolitiets og de enkelte politikredses idé om, hvad der definerer en kriminel familie.

Flere politikredse har således indrapporteret kendskab til kriminelle familier, men alligevel er deres område registreret helt uden kriminelle familier i Rigspolitiets overblik.

Men det er i virkeligheden helt naturligt, siger politidirektør Lene Steen.

»Det er vigtigt at understrege, at det foreløbige overblik er den første indledende øvelse i at få et mere præcist overblik over kriminelle familier. Overblikket er lavet efter et datatræk fra Rigspolitiet, og jeg er enig i, at det ikke er fuldstændigt eller endeligt,« siger hun.

Rigspolitiets overblik er altså primært en maskinel øvelse, hvor man har lavet et datatræk over domme og set på familiemæssige sammenhænge.

Derfor har Rigspolitiet altså fundet en række familier, hvor flere generationer i familien er blevet dømt utroligt mange gange. Men det betyder alligevel ikke, at det er de mest relevante kriminelle familier.

Det har blandt andet politiforsker Adam Diderichsen fra Forsvarsakademiet udtalt efter at have dykket ned i høringssvarene.

Han hæfter sig nemlig ved, at berigelseskriminalitet og bedrageri udgør to tredjedele af de i alt 2289 domme, som de 462 voksne familiemedlemmer fra de 35 familier har modtaget i en femårig periode.

»Tyveri og indbrud fylder jo langt mere end den personfarlige og organiserede kriminalitet. Berigelseskriminalitet kan jo også være alvorlig, men det er jo ikke for de lovovertrædelser, vi kender de allermest problematiske familier i Danmark,« sagde han til Berlingske tidligere i august, hvor han pegede på toneangivende familiers involvering i sager om personfarlig kriminalitet eller salg af narkotika.

Nyt land

Politidirektør Lene Steen understreger, at datatrækket har både fordele og ulemper, men at det er et sted at starte.

Samtidig understreger hun også flere gange, at Rigspolitiet er i gang med at »kvalificere« overblikket. Det sker med hjælp fra kredsene. I løbet af efteråret vil Rigspolitiet så udsende et nyt overblik, der formentlig er mere præcist end det første.

»Vi betræder nyt land og har været nødt til at starte et sted.«

Hvad kan man reelt bruge overblikket til, når kredse med dyb viden om kriminelle familier ikke kan genkende de familier, der er valgt?

»Igen: Vi har betrådt nyt land her, og vi har så gjort brug af de data, vi har, og jeg tror da bestemt også, at nogle af kredsene kan genkende de familier, vi har fundet. Vi har så valgt at være så åbne og transparente som muligt.«

Det fremgår ganske rigtigt af det første overblik fra i maj i år, at det er »foreløbigt«, og at det kan suppleres i en opfølgende udgave. Ikke desto mindre tog justitsminister Peter Hummelgaard (S) det helt alvorligt. I en pressemeddelelse udsendt samme dag, som overblikket udkom, bad han politikredse om, at de »nu« skulle i gang med at overvåge de kriminelle familier. Er det ikke et problem, at I så sender et ufærdigt overblik ud?

»Det har været vigtigt for os at være transparente om den proces, vi har gennemgået. Og selvom det er foreløbigt, så viser overblikket jo trods alt, at der er et antal familier, som begår meget kriminalitet. Jeg synes heller ikke, at overblikket er endeligt, og det skal suppleres.«

Men er det ikke et problem for jeres formidling, at ministeren og borgmestre tydeligvis har taget det for gode varer, når I selv nu underkender værdien af det?

»Jeg synes, at vi har gjort det ret tydeligt, at det var et første fase og et foreløbigt overblik, der ikke kan stå alene. Men med kommunikation er det jo modtagerne, der definerer, om de har forstået budskabet. Og der vil jeg da gerne beklage, hvis vi har indikeret, at det var mere end et foreløbigt overblik.«

Hvorfor overhovedet udsende overblikket, når det kun er en deløvelse?

»Det var ud fra en betragtning om, at vi ville være så transparente som muligt om vores arbejde.«

Men hvorfor ikke bare vente til, at I havde et fuldt overblik, som kredsene også kunne genkende?

»Så var der gået et halvt år mere.«

Men I havde jo allerede brugt meget længe på det overblik, som altså nu kritiseres fra flere sider. Hvorfor lavede I det ikke bare ordentligt i første omgang?

»Det har været en kompleks øvelse. Vi har betrådt nyt land, og vi skal også være sikker på, at vi rammer rigtigt. Nu har vi datamæssig viden om familierne og med lokal sparring fra kredsene, skal vi sikre, at vi får et mere præcist billede af, hvilke familier vi skal være opmærksomme på.«

Det lader til, at Rigspolitiet er endt med – ret systematisk – at underdrive antallet af kriminelle familier i forhold til de indberetninger, der er kommet fra kredsene. Er det bevidst?

»Som sagt er det i første omgang en dataanalyse, der bygger på metodevalg og afgrænsninger, der gør, at man kan ende det ene eller andet sted. Vi har skrevet, at der kan være yderligere familier, som kredsene vurderer som fagligt relevante, og nu kan vi så få overblikket suppleret, hvis der er behov for det. Ligesom det kan være, at familier udgår.«

Tror du, at I ender højere eller lavere end 35, når det endelige overblik lander?

»Det er svært at sige. Kredsene er både blevet spurgt, om de kender til relevante familier, der ikke er med overblikket, ligesom de er blevet spurgt, om de mener, at nogle af de familier, der er med, burde udgå. Men jeg tror godt, at jeg kan sige, at det nok ikke er 1:1 de samme familier, der er med næste gang.«