Piger skal ikke længere have lov at bære et tørklæde på hovedet, når de går i grundskole.
Sådan lyder en af anbefalingerne fra en kommission, der er nedsat af regeringen for at komme med bud på, hvordan der kan gøres op med social kontrol af kvinder med minoritetsbaggrund.
Men det er ikke en løsning, som Lene Kühle, professor i religionssociologi ved Aarhus Universitet, har den store fidus til.
Hun forudser, at et forbud kan føre til, at en lille gruppe piger helt udelukkes fra fællesskabet i grundskolen. Og dermed vil politikerne opnå den modsatte effekt af, hvad de ønsker.
»Der vil formodentlig være en gruppe, der vil udfordre lovgivningen, og som ikke mener, at politikerne skal bestemme. Hvor skal de børn så gå henne, hvis de ikke må komme i skole? Skal de hjemmeskoles,« spørger Lene Kühle.
»Man gør børnene til gidsler. Det er ikke helt fair, at det er børnene, der skal betale for det. Man risikerer at børnene bliver taberne.«
»Det er symptombehandling«
Ifølge religionssociologen er det præcis samme billede, man har set i Frankrig, der indførte et forbud mod religiøse symboler i offentlige institutioner i 2004 – og altså herunder også tørklæder.
»Der er børn, der er trukket ud af skolerne eller er blevet bortvist, fordi de mødte op med tørklæde, og nu går de enten i andre skoler eller bliver hjemmeskolet. Så det vil være sandsynligt, at man vil se sådan en reaktion herhjemme.«
Forbuddet mod tørklæder i grundskolen bør ifølge kommissionen både gælde for privatskoler, folkeskoler og friskoler.
At nogle går med hovedtørklæde er med til at dele børnene op og vise, at muslimske piger er anderledes, lyder argumentet.
Men det kan ikke bare være »et stykke stof på håret«, der udgør problemet – og dermed heller ikke tørklædet alene, der udgør løsningen, siger Lene Kühle.
»Hvis kommissionen mener, at der er problemer med fællesskabet, så skal man gøre noget ved dét. I stedet for bare at indføre tørklædeforbud. Det er symptombehandling,« siger hun.
Så hvad foreslår du, at man gør?
»Man skal tale åbent om tingene og lære at se hinanden som andet end »en muslim«, men i stedet for det menneske, man er,« siger hun, men tilføjer også, at der ikke er nogle lette løsninger.
»Jeg tror simpelthen bare ikke, det er noget, man kan diktere inde fra Folketinget. Det er lærerne, eleverne og forældrene lokalt, der skal finde ud af det.«
Alle børn udsættes for social kontrol
Der er unge piger, som føler sig presset af deres forældre til at tage hovedbeklædningen på. Man ved bare ikke, hvor mange det drejer sig om, siger Lene Kühle.
»Det er svært at udrede, fordi alle børn jo er underlagt en slags social kontrol. Forældre beder jo deres børn gøre mange ting, som de måske ikke synes er fedt.«
Men hvordan defineres negativ social kontrol?
»Man definerer det ud fra, at folk bliver begrænset i det, de har lyst til, eller til at udleve deres potentiale.«
»Men det er en del af diskussionen, for hvem er det, der siger, at det er negativt? Forældrene synes det jo ikke. Så hvem er det, der skal bestemme – forældre eller politikere?«
Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) vil regeringen »kigge ned i anbefalingerne« i forhold til, hvad der kan lade sig gøre juridisk, uden at det går ud over religionsfriheden, og Grundloven skal respekteres.
Kommissionen vil tre gange i løbet af det kommende år komme med flere anbefalinger. Den første del, som udkom onsdag, handler om børn, og de kommende to vil handle om unge og voksne.
Regeringen og Folketinget er dog ikke nødsaget til at følge kommissionens anbefalinger.
