Står det til regeringen, skal ansatte som læger og sygeplejersker ikke længere have pligt til at indberette de fejl, der bliver begået i arbejdet med patienter.
I et lovforslag lægger Indenrigs- og Sundhedsministeriet op til, at sundhedspersonale ikke længere skal indberette såkaldte »utilsigtede hændelser« til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Det er en ordning, der ellers har været en fast del af sundhedsvæsenet i 20 år.
Forslaget vækker stor forundring hos nogle af sundhedsvæsenets allermest centrale aktører, der faktisk mener, at det er et brugbart værktøj. Patientforeningen er »superbekymrede«, mens lægerne kalder lovforslaget »en bombe«.
Formålet med ordningen var at forbedre patientsikkerheden og skabe et system, der kan bruges til at danne overblik og undgå fejl i fremtiden.
Og det har rent faktisk både været en »succes« og »styrket patientsikkerheden«, bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet i udkastet til lovforslaget.
Alligevel er det ikke noget, der er brug for længere:
»Det er efter ministeriets opfattelse en kultur, der nu er fast forankret i sundhedsvæsenet,« skriver ministeriet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet mener, at der »med fordel« kan ske en »frisættelse og afbureaukratisering af læringsindsatsen«.
Patientforening er superbekymret
Forslaget bliver mødt at massiv kritik fra en række centrale aktører.
Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, slår fast, at det ikke »giver mening« at nedlægge databasen med »utilsigtede hændelser«, hvis man ønsker patientsikkerhed og et »lærende« sundhedsvæsen.
»Det er noget af en bombe, at man nu lægger op til at nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Arbejdet med at forbedre patientsikkerhed gennem læring er en løbende proces,« siger hun i en skriftlig kommentar.
Tværtimod burde man ifølge hende bruge flere kræfter på at skabe læring ud fra databasen.
»Helt generelt er det sådan, at det at kunne indberette en utilsigtet hændelse – uanset om det er patient, pårørende eller sundhedspersonale – uden repressalier understøtter det, vi også gerne vil med vores sundhedsvæsen, nemlig lære af de fejl, der uvægerligt sker,« siger hun.
Også Danske Patienters vicedirektør, Annette Wandel, reagerer på indenrigs- og sundhedsministerens forslag.
Hun kalder det over for Ugeskrift for Læger for »meget bekymrende«, da de utilsigtede hændelser har været en måde til at kaste lys på fejl, som man kan forebygge og lære af.
Annette Wandel og hendes kolleger erklærer sig »superbekymrede« over, hvad det kommer til at betyde for patientsikkerheden.
Hos Dansk Sygeplejeråd er første næstforperson, Harun Demirtas, overrasket over tiltaget fra regeringen.
»Det kommer bag på os, at regeringen vil fjerne pligten til at indrapportere utilsigtede hændelser, og det er stærkt bekymrende, fordi det vil gå ud over den faglige kvalitet og patientsikkerheden for borgerne,« siger han i en skriftlig kommentar til Berlingske.
Indrapporteringen af de utilsigtede hændelser er ifølge næstformanden med til at afdække, om der er nogle generelle tendenser, som sundhedsvæsenet skal rykke på.
»Hvis indberetningspligten bliver fjernet, mindsker regeringen også den viden, sundhedsvæsenet har brug for til at højne kvaliteten af sygeplejen og øvrige indsatser i sundhedsvæsenet – og først og fremmest undgå alvorlige fejl,« siger Harun Demirtas.
Minister: Vi skal bygge videre
Berlingske har forsøgt at foreholde ministeren kritikken, men hun har ikke haft mulighed for at deltage i et interview.
I stedet har hun sendt en skriftligt svar.
»Der er heldigvis sket rigtig meget med patientsikkerheden de seneste 15-20 år, og i dag står vi et væsentligt bedre sted,« siger hun og tilføjer:
»Nu handler det om, at vi skal bygge videre på det store arbejde, som medarbejdere har udført for at højne patientsikkerheden i det daglige, og tage de næste skridt, så man ude lokalt bruger kræfterne dér, hvor vi får mest mulig ud af indsatserne. For sundhedsvæsnet skal naturligvis også fremover have stor fokus på patientsikkerhed.«
Antallet af indrapporterede utilsigtede hændelser er steget støt igennem den tid, ordningen har været aktiv.
I 2018 blev der indberettet lidt over 200.000 utilsigtede hændelser, mens tallet sidste år landede på 400.000.
Stigningen dækker over stigende antal såkaldte »samlerapporterede hændelser«, mens der var færre individuelt rapporterede utilsigtede hændelser i 2023 end i 2018.
