Indsat har fået juridisk kønsskifte og identificerer sig som kvinde, men blev nøgenvisiteret af mænd i fængslet. Nu skal usædvanlig sag for Højesteret

Landets øverste domstol behandler mandag en sag om en indsat, der er dømt for voldtægt, og som under sin forvaringsdom har skiftet køn. Den indsatte vil afsone sammen med kvinder og ikke kropsvisiteres af mænd.

Den indsatte, der er født i 1961, er dømt for grove forbrydelser. Igennem adskillige år har hun afsonet i Herstedvester Fængsel. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skal en dømt kriminel, der juridisk har skiftet køn til kvinde under afsoning, have ret til at forlade mandeafdelingen i fængslet og flytte ind hos kvinderne?

Det spørgsmål skal Højesteret i dag behandle i en konkret sag, der rummer principielle spørgsmål.