På nogle gymnasier i og nær København bliver der givet væsentlig højere årskarakterer end eksamenskarakterer. Særligt blandt piger og elever med ikkevestlig baggrund lader der til at være diskrepans.
På en række danske gymnasier bliver der givet årskarakterer, der afviger markant fra elevernes eksamenskarakterer.
Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som Weekendavisen beskriver.
Undersøgelsen har ført til, at 18 skoler er blevet udtaget til tilsyn, fordi diskrepansen mellem årskarakter og eksamenskarakter er markant større end på landsplan og har været det gennem flere år.
På disse 18 skoler er elevernes årskarakterer typisk to-tre point højere end deres eksamenskarakterer, hvilket kan indikere, at årskaraktererne er for høje.
Berlingske har tidligere beskrevet, at der på en række københavnske gymnasier med en høj andel af elever med indvandrerbaggrund blev givet årskarakterer, der var markant højere, end de karakterer, som elever formåede at opnå ved deres eksamen.
Kritikere mente, at gymnasielærere giver elever med indvandrerbaggrund positiv særbehandling i deres karaktergivning. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) varslede en undersøgelse af området, som altså nu er landet.
Emnet er vigtigt, fordi for høje årskarakterer kan resultere i, at nogle får urimelig forrang til videregående uddannelser frem for andre.
Rapporten fastslår:
At diskrepansen mellem årskarakterer og eksamenskarakterer er større for kvinder, end den er for mænd.
At der blandt elever med ikkevestlig herkomst er en tendens til en højere karakterdiskrepans end for elever med dansk herkomst. Forskellen er mindre, end den er mellem kønnene.
Ifølge rapporten fra den 28. marts er det især i matematik, at diskrepansen mellem visse elevers standpunktskarakterer og eksamenskarakterer er udtalt.
Da Berlingske tidligere beskrev fænomenet, stod gymnasielæreren Søren Lehmann frem og forklarede, at det ikke var en tendens, der overraskede ham.
Ifølge ham frygter flere lærere, at eleverne med ikkevestlig herkomst klager, hvis de oplever ikke at få tilfredsstillende karakterer, og at lærerne derfor er tilbøjelige til at skrue en anelse op for gavmildheden, når standpunktskaraktererne skal skrives ind.
Tilbage i 2021 gennemførte den liberale tænketank CEPOS en undersøgelse af de danske gymnasier, hvor man ligeledes nåede frem til, at der en betydelig »etnisk-bias« at spore på nogle af de danske gymnasier.
Dengang kaldte Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i tænketanken, flere af eksemplerne i karakterdiskrepans for »voldsom« og »alt for høj« i Berlingske.
Berlingskes dækning af tendensen i 2023 affødte et samråd i Folketinget med den socialdemokratiske undervisningsminister, Mattias Tesfaye.
Dengang sagde Tesfaye blandt andet, at »alene mistanken om, at der kan være et problem med karaktergivning på nogle institutioner, er tilstrækkeligt til at reagere«.
I rapporten forklares det, at forskellen mellem standpunktskaraktererne og eksamenskaraktererne primært kan have noget at gøre med de forskelle, der er i måden, man bedømmes i de to situationer.
»Den hyppigste forklaring er, at forholdene mellem den skriftlige prøve og det skriftlige arbejde, som udføres i løbet af skoleåret, er meget forskellige. Eleverne har mulighed for at bruge væsentlig mere tid på afleveringerne, som stilles i løbet af skoleåret,« fremgår det i rapporten.
Men som det også bliver bemærket i Weekendavisens artikel, fremgår det ikke af rapporten, hvorfor dette skulle ramme nogle bestemte gymnasier eller elevgrupper i højere grad end andre.
