Protestbannere på skole blev fjernet inden Mette F. kom på besøg

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste eller mest interessante historier.

Statsminister Mette Frederiksen besøgte Bornholm torsdag den 7. april 2022. Under besøget havde statsministeren fokus på situationen i Ukraine efter Rusland har invaderet landet. (Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix) Pelle Rink

Godmorgen og velkommen til lørdagens overblik.

Folketingsvalget nærmer sig, flere flygtninge fra Ukraine forventes at komme til Danmark – på flugt fra en krig, der næppe slutter endnu.

Lad os bare hoppe ud i det. Vi begynder med en spritny Gallup-måling.

Hver fjerde ved ikke, hvad de skal stemme til Folketingsvalget

Det viser en ny måling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske, og som vil give 50,8 procent af stemmerne til regeringen og de røde partier, mens den borgerlige opposition står til 48,6 procent af stemmerne.

Det er dog noget andet, en valgforsker bider mærke i. Hun varsler, at alt kan være oppe i luften forud for et folketingsvalg, der skal være afholdt om senest 14 måneder.

Ifølge årets anden Gallup-måling er lige knap hver fjerde vælger – 24,4 procent – i tvivl om, hvilket parti de skal stemme på. Det er den største andel af tvivlere siden folketingsvalget i 2019.

»Der er virkelig mange ubekendte i forhold til det kommende folketingsvalg. Der er så mange af de partier, der ligger omkring spærregrænsen, og det kan være afgørende. Det bliver en spændende valgkamp, og jeg kan ikke se, at noget er afgjort på forhånd. Hverken om det skal blive en rød eller blå regering efter valget, eller for den sags skyld, om der kan ske noget omkring midten med Lars Løkkes politiske projekt,« siger valgforsker og lektor ved Københavns Universitet, Karina Kosiara-Pedersen.

Læs, hvor stærkt eller svagt de enkelte partier står i Gallup-målingen på Berlingske her.

KL-formand tør ikke afvise, at 150.000 flygtninge fra Ukraine kommer til Danmark

Det vælter ind med flygtninge, og nu er det blevet de muliges kunst for landets kommuner.

Flygtningestrømmen fra Ukraine har nu nået et omfang, hvor der er tale om det muliges kunst for landets kommuner.

»Vi bygger broen, mens vi går på den,« lyder det fra Martin Damm, der er borgmester i Kalundborg Kommune og formand for Kommunernes Landsforening, KL:

»Der er ingen, der kender det endelige antal (der kommer til Danmark, red.). Vi krydser vel alle sammen fingre for, at konflikten i Ukraine stopper hurtigst muligt. Lige pludselig kan strømmen vende, men vi aner det ikke. Vi aner jo heller ikke, om det bliver 50.000, 100.000 eller 150.000.«

Det er dog ikke tilfældet endnu. I øjeblikket spår regeringen, at 40.000 ukrainere efter påske kan være kommet til Danmark, og at der vil komme op til 100.000 i alt.

Læs hele historien på Berlingske her.

Protestbannere på skole blev fjernet inden besøg af statsministeren

Inden statsminister Mette Frederiksen (S) skulle besøge Campus Bornholm, havde elever hængt protestbannere op, skriver Jyllands-Posten.

Her stod ord som »Flygtninge = flygtninge uanset hudfarve«, og »Nej til krig. Stop oprustningen«, på stofbannere, som blev hængt op af medlemmer af ungdomsorganisationerne Revolutionære Socialister og Rød-Grøn Ungdom.

»Vi havde lavet en fredelig demonstration ved at lave bannere, som vi hængte ud fra skolens første- og andensal. Men kort tid inden Mette Frederiksen kom, pillede ledelsen bannerne ned og konfiskerede dem,« fortæller Frida Kristensen, der er medlem af Rød-Grøn Ungdom og elev på Campus Bornholm, til Jyllands-Posten.

Direktør for Campus Bornholm, Inge Prip, bekræfter overfor avisen, at hun besluttede, bannerne skulle tages ned.

»Det er en række grundskoleelever, som sådan set ikke skulle være med til denne debat. En ting er, at vores egne elever reagerer, men vi havde ikke forventet, at der kom nogen udefra, der ville deltage i debatten med statsministeren. Vi har studie- og ordensregler, der siger, at du må hænge ting op på opslagstavlen, og hvis der skal hænges andre ting op, skal du tale med din leder om det først. Og så valgte vi at henholde os til det,« siger direktøren.

Artiklen er i skrivende stund ikke udkommet digitalt, men kan læses i Jyllands-Postens fysiske avis eller e-avis.

Miljøminister vil puste liv i døende vindmølleparker

Efter 10 år kan en stor vindmøllepark i Smålandsfarvandet ved Omø måske blive til noget alligevel, og parken er et ud af flere vindmølleprojekter, der har været dødsdømt på grund af skrappe miljøkrav, skriver DR.

Energistyrelsen har tidligere oplyst, at vindmølleparker som regel skal indrettes således, så de passer til naturbeskyttelsesreglerne, men det kræver et opgør, mener miljøminister Lea Wermelin (S).

»Den grønne omstilling er vigtigere end nogensinde, og en udbygning kræver et opgør med nogle af de benspænd, som vi kender fra en række grønne projekter,« siger hun.

Ministeren forklarer til DR, at Omø Syd-projektet, der kan levere elektricitet til 350.000 husstande, har som et vindmølleprojekt taget alt for lang tid at sagsbehandle.

Rapport varsler nye problemer for Lynetteholm

Danmarks største rensningsanlæg, Lynetten, bør blive liggende og skal ikke flyttes til Avedøre, da flytningen og byggeriet af et nyt rensningsanlæg vil ende med at udlede så store mængder drivhusgasser, at det ikke er bæredygtigt.

Det viser en rapport, ingeniørfirmaet Sweco har udarbejdet for forsyningsselskabet Biofos, skriver Politiken i deres e-avis.

En rapport fra ingeniørfirmaet COWI anbefalede sidste år at flytte Lynetteholm for at leve op til fremtidens miljøkrav, men rapporten fra Sweco står der, at der ikke er nogen teknisk eller miljømæssig begrundelse for en flytning.

Politiken skriver, at kommunen gerne ser, at Lynetten flyttes. Ifølge udviklingsselskabet By & Havn er det dog ingen forudsætning:

»Som udgangspunkt er det By & Havns vurdering, at Lynetteholms byudvikling kan indrettes med de påtænkte etagemeter samtidig med et naboskab til rensningsanlægget«, skriver projektselskabet i en mail uden at begrunde det nærmere overfor avisen.

Det sker i dag

I dag det dansk flagdag til minde om besættelsen i 1940. Der flages på halv stang indtil klokken 12.00, derefter på hel stang.

I dag holdes donorarrangementet »Stand Up for Ukraine«, som Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Canadas premierminister, Justin Trudeau, står bag. Det finder sted i Warszawa i anerkendelse af Polens vigtige rolle med hensyn til at støtte flygtninge, der flygter fra invasionen af Ukraine. Polens præsident, Andrzej Duda, vil være til stede sammen med formand Ursula von der Leyen, mens premierminister Trudeau deltager virtuelt.

Der er valg til det vestafrikanske land Gambias parlament. Parlamentet, eller nationalforsamlingen består af 53 medlemmer, som bliver valgt af befolkningen, samt fem medlemmer der vælges af præsidenten. Gambias siddende præsident, Adama Barrow, blev genvalgt med omkring 53 procent af stemmerne ved præsidentvalget i december sidste år.