Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har brudt myndighedernes sandhedspligt ved at tilbageholde væsentlige oplysninger for offentligheden om de danske respiratorer, der var tiltænkt Italien.
Det vurderer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
Det gør han, efter at Berlingske onsdag og torsdag har dokumenteret, at både Forsvarskommandoen og FMI var klar over, at Danmark i april var i færd med at tilbyde respiratorer til Italien, der ikke var egnede til at behandle patienter med covid-19. Og at FMI aktivt valgte at tilbageholde den oplysning for offentligheden, da DR begyndte at spørge til sagen.
»Jeg vil sige, at den her praksis er klart i strid med sandhedspligten,« siger Sten Bønsing og understreger, at han ikke kender sagens detaljer.
»En offentlig myndighed er bundet af sandhedspligten, også i sine svar til pressen. Det indebærer, at man ikke må fortie væsentlige oplysninger,« siger han.
»Man må ikke bare udelade oplysninger«
I den korrespondance, Berlingske har fået indsigt i, skrev en afdelingschef i FMI et udkast til et svar på DRs spørgsmål om, hvorvidt respiratorerne var egnede til behandling af covid-19-patienter.
Svaret sendte han til sin overordnede, vicechefen i FMI. Heri skrev han, at »Weinmann respiratoren er ikke egnet til Corona patienter, men modellen kan uproblematisk erstatte en anden respirator på et hospital, hvor der er tale om behov for en respirator til at trække vejret for en patient, som ikke er Corona smittet«.
Vicechefen valgte imidlertid at fjerne den del af besvarelsen, »da det kan konflikte med noget, som f.eks. Udenrigsministeriet har sagt«. Det skete 11. april, tre dage efter udenrigsminister Jeppe Kofods udmelding om »en solid håndsrækning« til Italien.
Og den går altså ikke, forklarer professor Sten Bønsing.
»Der kan være årsager til, at nogle oplysninger er fortrolige. Men så skal man forklare, hvad grundlaget er. Man må ikke bare udelade oplysninger,« siger han.
Ombudsmanden på nakken
Et brud på sandhedspligten er sidestillet med et lovbrud, og DR kan klage over sagen til Folketingets Ombudsmand, siger Sten Bønsing.
Det centrale juridiske grundlag for sandhedspligten er det såkaldte Kodex VII, som er Finansministeriets vejledning til embedsmænd i centraladministrationen. Sandhedspligten er også blevet slået fast i et utal af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.
FMI har tidligere skrevet i et e-mailsvar til Berlingske, at hensigten i den pågældende korrespondance var »at henvise til, at vi ikke skulle gætte på anvendelsesmuligheder af den årsag, at det specifikke behov på pågældende tidspunkt var uklart for os, men alene koncentrere os om at formidle de efterspurgte faktuelle oplysninger«.
Berlingske ville gerne have talt med FMI om det konkrete spørgsmål om myndighedernes sandhedspligt, men FMI ønsker ikke at stille op til interview.
Forsvaret besluttede onsdag at indlede en undersøgelse af sin egen ageren i forløbet.
Senere på måneden er sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldt i samråd om sagen. På baggrund af de seneste dages oplysninger vil Venstre og de Radikale bede om, at også forsvarsminister Trine Bramsen (S) deltager i samrådet.
