Han har fulgt med siden 1975, og Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen, er ikke i tvivl:
Dette års Eurovision indeholder mere storpolitik, end vi nogensinde har set før.
»Man kan ikke skille pop og politik ad, og Eurovision er i tiltagende grad blevet en politisk slagmark,« siger han i Berlingskes nyhedspodcast ,»Pilestræde«.
Konkurrencen er gået i gang, men det er først torsdag, at dramaet begynder for alvor, lyder det fra teaterredaktøren, der dækker konkurrencen for Berlingske.
Det er ikke kun, fordi det danske Eurovision-håb, Saba, skal optræde i sangkonkurrencens anden semifinale, men især fordi israelske Eden Golan går på scenen med nummeret »Hurricane«.
Og det er i sandhed en orkan, der har ramt Eurovision i år.
Israels deltagelse er blevet heftigt debatteret gennem flere måneder. Årsagen er selvfølgelig konflikten i Gaza. Israel har flere gange truet med at trække sig på grund af krav fra arrangøren af Eurovision, mens Palæstina-sympatisører har opfordret til boykot.
»Der er en stærk opposition i visse kredse mod Israels deltagelse i Eurovision,« siger Jakob Steen Olsen.
Og skulle man tro, at der bare var tale om en sangkonkurrence, tager man fejl.
»Eurovision er vigtigt som en symbolsk tilstedeværelse for Israel, for hvis du er med i Eurovision, er du med i verden,« siger Jakob Steen Olsen.
Fra »October Rain« til »Hurricane«
Jakob Steen Olsen fortæller undervejs i programmet, at Israels oprindelige bidrag til konkurrencen blev afvist af arrangørerne, fordi sangen var for politisk, men ifølge teaterredaktøren bliver det umuligt at komme udenom, at den stadig er det, selvom sangen nu er ændret.
Oprindeligt hed sangen »October Rain«, og når Jakob Steen Olsen sammen med vært Kaare Svejstrup ser nærmere på sangen og dens tekst, synes det svært at komme uden om den igangværende konflikt mellem Israel og Hamas og ikke mindst angrebet på Israel 7. oktober.
Men sangen nåede aldrig at blive fremført, og nu hedder Israels bidrag i stedet »Hurricane«.
»Nu kommer der jo så en ny tekst, der hedder »Hurricane«, og det er klart, at den er mildere i sin retorik, der er færre tvetydigheder, men skaden er jo sket, kan man sige, for den bliver jo også læst ind i en kontekst, der handler om konflikten,« siger Jakob Steen Olsen.
Det er dog ikke første gang, at politik og pop er blevet blandet sammen i Eurovision. Det samme kunne eksempelvis hævdes at være tilfældet i 2016, da Ukraine vandt med sangen »1944« om sovjetdiktatoren Josef Stalins brutale tvangsforflytning under Anden Verdenskrig af en kvart million medlemmer af det tatariske mindretal på Krim.
Her kunne sangen nemlig også tænkes ind i en moderne politisk kontekst – Ruslands annektering af Krim i 2014 – men det afhænger selvfølgelig af øjnene, der ser, understreger Jakob Steen Olsen.
»Man kan ikke skille pop og politik ad, og i tiltagende grad er Eurovision blevet en politisk slagsmark,« siger han.
Du finder hele udsendelsen her: