Grand Prix-sang slår gnister på Krim

Ukrainsk sang om Stalin er malplaceret, siger det Putin-tro styre på Krim. Bølge af ransagninger forud for mindehøjtidelighed i dag, siger aktivister.

Ukraines Jamala vandt Eurovision Song Contest 2016 med sangen »1944« – og gav dermed også fornyet styrke til sine landsmænd. (Foto: Maja Suslin) Fold sammen
Læs mere

Ilmi Umerov turde knapt tro sine egne ører, da Ukraine forleden endte på førstepladsen i det Europæiske Melodi Grand Prix. For ham var det ikke bare en sang, der vandt en konkurrence. Det var et stykke af hans familiehistorie, der pludselig kunne høres i hele Europa.

»Gennem disse ord, og disse toner, så hørte så mange om vores skæbne. Mange hørte måske om det for første gang,« siger 59-årige Ilmi Umerov.

Sangen »1944« handler om sovjetdiktatoren Josef Stalins brutale tvangsforflytning af en kvart million mennesker fra Krim-halvøens tatarske mindretal under Anden Verdenskrig.

Men den usædvanlige Grand Prix-sang er ikke den eneste årsag til, at Stalins forbrydelser de seneste dage er blevet et hedt emne i Rusland og nabolandet Ukraine.

I dag, d. 18. maj, er årsdagen for tragedien. Dagen har i årtier været en samlende begivenhed for det tatarske mindretal, der har markeret datoen med mindemarcher i byer på Krim.

Men siden Ruslands annektering af halvøen for to år siden er tatarske aktivister kommet under voldsomt pres, siger Ilmi Umerov, der er næstformand i den krimtatarske sammenslutning, Medjslis.

Forud for mærkedagen har presset i år været så voldsomt, at organisationen har måtte opgive at afholde de traditionelle mindebegivenheder på dagen.

For bare en måned siden blev Medjslis-sammenslutningen erklæret for »ekstremistisk« af en russisk domstol. Det udløste hård kritik af Rusland fra EU-landene.

Siden er presset fortsat, fortæller Ilmi Umerov over telefonen fra byen Bakhtjisaraj på Krim.

»For et par timer siden (tirsdag formiddag, red.) kom tre politifolk til mit hjem for at advare mig mod at organisere nogen begivenheder,« siger han.

Mange tatarske aktivister har de seneste dage fået besøg af politiet fulgt af advarsler mod at deltage i ikke-sanktionerede mindehøjtideligheder, siger han.

Ilmi Umerov er en erfaren politiker, forhenværende borgmester i Bakhtjisaraj og tidligere næstformand for Krims parlament. Men det var før Ruslands annekteringen af halvøen for to år siden.

Nu anser de nye magthavere ham for ekstremist. Så sent som i sidste uge åbnede myndighederne en kriminalsag imod Umerov for angiveligt at opfordre til at krænke Ruslands territoriale integritet.

»Jeg har mange gange sagt, at Krim ikke er russisk men ukrainsk. Men jeg har ikke opfordret til at krænke Ruslands grænser. Det er Rusland, der har krænket grænser,« siger han.

Omstridt folkeafstemning

Vladimir Putin indlemmede den ukrainske halvø i Rusland for to år siden efter en omstridt folkeafstemning. Afstemningen blev boykottet af størstedelen af det tatarske mindretal.

Det nye Moskva-loyale styre har siden slået ned på Medjslis-aktivister, der har nægtet at anerkende Ruslands overherredømme. Sidste år lukkede myndighederne krimtatarnes TV-station.

Men styret har samtidig forsøgt at appellere til det muslimske mindretal gennem nye organisationer og en ny Moskva-tro tatarsksproget TV-station.

En tidligere Medjslis-politiker, Saur Smirnov, er i dag udnævnt til halvøens ansvarlige for mindretalsrettigheder. Ifølge ham er anklager om undertrykkelse af det tatarerne absurde. Markeringen af årsdagen for deportationerne bliver i år større end nogensinde, siger han.

»I morgen kommer der store – og jeg understreger store – begivenheder med deltagelse af skoleelever, embedsmænd og de store tatarske organisationer,« siger Saur Smirnov til Berlingske.

Styret vil blandt andet indvie et nyt mindesmærke for deportationen.

»På alle skoler er der i morgen tematimer om denne grusomme begivenhed,« siger han.

Men mindehøjtidelighederne bliver uden de tatarske ledere fra Medjslis-organisationen. De er ifølge ham ekstremister med forbindelse til terrorister.

I dag kan de omkring 250.000 krimtatarer på halvøen derfor vælge mellem at deltage i det pro-russiske styres mindebegivenheder eller blive hjemme på mærkedagen.

Ilmi Umerov sammenligner situationen med de mørkeste år i sovjettiden.

»Det bliver gradvist værre og værre. Det er sådan et system, hvor loyalitet skal være total. Enhver organisation, der ikke lyder dem, bliver forfulgt,« siger han.

Den ukrainsk-tatarske sangerinde Jamalas sang bliver i hvert fald ikke del af den officielle mindehøjtidelighed på Krim, siger Saur Smirnov fra det Moskva-loyale regionalstyre.

»Jeg byder ikke denne sang velkommen. Denne begivenhed kostede for mange liv. Det er moralsk og etisk uforeneligt med showbusiness,« siger Saur Smirnov.

Jamala deltager i stedet i en mindehøjtidelighed i den ukrainske hovedstad Kiev.