Det er med anklager om en »lukket fætter-kusine fest«, »voldsomt tillidsbrud«, og at »armslængden nærmest er forduftet«, at flere politikere kommenterer en artikel i dagens Berlingske.
Artiklen beskriver, hvordan det uafhængige Radio- og TV-nævnet stort set bare har godkendt en evalueringsrapport, som allerede var udarbejdet af embedsværket under kulturministeren, da nævnet udråbte Radio Loud som vinder af radioudbuddet om Danmarks nye kulturkanal på DAB.