Politikere om sløjfning af retssager mod staten: »Jeg synes, at det lugter totalt«

Retsordfører for Radikale Venstre Kristian Hegaard synes, at det »lugter«, at en retssikkerhedsfond ikke må støtte Radio24syvs retssag. Samtidig mener han, at det ser mærkeligt ud, at alle fondens støttesager mod blandt andet staten nu bliver lagt på is.

Den private retssikkerhedsfond, Borgerretsfonden, som støtter retssager, der skal komme til bunds i magtmisbrug hos det offentlige, har nedlagt alle sine aktuelle støttesager.

Det har fonden følt sig nødsaget til, efter at Civilstyrelsen – fondens tilsynsmyndighed – er kommet med en afgørelse, som kender støtten til Radio24syvs retssag mod Radio- og TV-nævnet ulovlig.